Get latest jobs before others

Ortopædkirurgisk afdeling, OUH søger sygeplejerske

Region Syddanmark


Vi søger en ny sygeplejerske i ortopædkirurgisk afdeling O på Odense Universitetshospital.
Er du engageret? Fagligt nysgerrig? Har du gode samarbejdsevner? En positiv livsindstilling? Lyst til at bidrage til videreudvikling af et tæt tværfagligt teamsamarbejde? Så er det lige dig vi leder efter, da vi søger en sygeplejerske hvor du har mulighed for, både at være sygeplejerske i vores sengeafsnit og ambulatorie.

Vi har i afdeling O gennem de seneste 2 år draget erfaring med stillinger, der går på tværs mellem vores sengefunktion og ambulatorie. Den erfaring vil vi gerne videreudvikle på med fokus på kompetenceudvikling, vidensdeling og kvalitet i patientforløb. Det betyder også, at kursusdeltagelse og videreuddannelse er en naturlig del af vores hverdag.
Vores spændende fagspeciale omfatter både elektive og akutte patienter inden for subspecialerne: Traume- og håndpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter, infektions-, sår- og amputationspatienter, børn, skulder/albue, samt fod/ankelpatienter.

Vi arbejder i tværfaglige teams, hvor alle møder ind og starter dagen sammen. Vores teams består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, hvor den rehabiliterende indsats praktiseres og koordineres i tæt samarbejde med patienter og pårørende. Det er derfor en forudsætning, at du kan lide at arbejde teamorienteret med patienten i fokus.

Du vil i takt med din kompetenceudvikling i det ortopædkirurgiske speciale også få indsigt i sygeplejerske funktioner i vores ambulatorium. Opgaverne her er alsidige og indeholder forundersøgelser, efterbehandlinger, gipsning, selvstændige sygeplejeambulatorier og meget mere.

Vi er en bred sammensat personalegruppe i relation til alder, køn, erfaring og kompetenceprofiler. Vi lægger særligt vægt på det gode mono- og tværfaglige kollegaskab, hvor åbenhed, dialog, ros og tillid til hinanden er i fokus. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og alle er medansvarlige herfor. Vores værdier for trivsel og samarbejde afspejles i ”det gode medarbejderskab” hvilket vi prioriterer løbende at arbejde med i fællesskab.

Vi tilbyder i samarbejde med dig et individuelt og struktureret oplærings- og introduktionsforløb. Vi oplærer ud fra My skills, hvor relevante kompetencekort gennemgås og godkendes i tæt samarbejde med din daglige vejleder og den kliniske sygeplejespecialist. Du vil få to daglige mentorer som vil understøtte dig i arbejdet med kompetencekortene, samt være dine faglige og kollegiale sparringspartnere.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. weekend i gennemsnit. Det tilstræbes at man som udgangspunkt arbejder dag/aften eller dag/nat. Hvis du har ønske om faste aften- eller nattevagter, er vi indstillede på at imødekomme dette også.

Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv som kommende sygeplejerske i vores afdeling, send da en ansøgning snarest og senest d. 19/5-2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Send gerne en sms eller mail, så kontakter vi dig.

Oversygeplejerske Jesper Krog på tlf. 29 16 07 70 eller mail
Oversygeplejerske Laura Kjær Andersen på tlf. 29 40 91 41 eller mail
Oversygeplejerske Anne Madsen på tlf. 21 33 91 03 eller mail

FTR-suppleant for sygeplejersker og radiografer/TR DSR Trine Eg Kruse kan ligeledes kontaktes: Tlf. 24 42 55 27

Vi glæder os meget til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning.

Venlig hilsen oversygeplejerske Jesper, Laura og Anne

Følg os på www.instagram.com/ortopaedkirurgisk_ouh/ og www.ouh.dk/afdo

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 19 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2549806//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.