Get latest jobs before others

Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/Lægesekretær til Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



En stilling som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær er ledig til besættelse på Socialmedicinsk Enhed pr. 01.08.2024 eller efter aftale.

Om Socialmedicinsk Enhed
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit og Center for Funktionelle Lidelser med fælles sekretariat og forskningsenhed. I Socialmedicinsk Enhed arbejder sekretærer, læger, psykologer, fysioterapeuter og forskningsmedarbejdere.
Socialmedicinsk Afsnit er regionens tilbud om sundhedsfaglig rådgivning inden for beskæftigelsesområdet til alle kommuner i Region Nordjylland, hvor fokus er på rådgivning omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne. Socialmedicinsk Enhed har herudover regionsfunktion til behandling af patienter med funktionel lidelse. Sekretariatet betjener begge afsnit.
Socialmedicinsk Afsnit er bemandet med 16 læger og 7 psykologer. Der er ansat 2 læger, 2 fysioterapeuter og 2 psykologer på Center for Funktionelle lidelser. I sekretariatet er der ansat 6 sekretærer. Afdelingen huser herudover en forskningsenhed under ledelse af den kliniske professor.

Hvad er socialmedicin?
Socialmedicin bygger på et helhedssyn og lægger vægt på forebyggelse, opmærksomhed omkring den enkeltes funktionsevne og ressourcer samt en erkendelse af tværfaglig nødvendighed. Formålet med det kliniske arbejde indenfor socialmedicinen er at bevare eller udvikle bedst mulig funktion på trods af helbredssvækkelse på grundlag af en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan.

Hvad er funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en række sygdomme med fysiske symptomer, som kan gøre det svært at fungere i dagligdagen. Det er symptomer, der ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose, og behandling retter sig således mod symptomerne.
Center for Funktionelle Lidelser foretager lægesamtaler, psykoedukation, fysioterapeutiske screeninger samt individuel og gruppebaseret behandling ved fysioterapeut og psykolog.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø på en afdeling med stor tværfaglighed.
Sekretariatet varetager opgaverne for de to afdelinger i et løbende rul. Der er en del skriveopgaver for både læger, psykologer og fysioterapeuter.
På Center for Funktionelle Lidelser foregår visitation, journalføring og registrering i Book-Plan/NordEPJ, hvorimod man på Socialmedicinsk Afsnit foretager visitation i forbindelse med rehabiliteringsteammøder og henvisninger til undersøgelser via EG-Sundhed/SBSYS samt via digitale henvisninger/henvendelser. Der varetages referentfunktion ved møder og deltagelse i forskningsarbejde.
Vi arbejder både i NordEPJ/Book-Plan, Word, Excell, EG Sundhed samt SBSYS.

Vi søger en kollega, der
- er uddannet sundhedsadministrativ medarbejder eller lægesekretær.
- er glad for skriveopgaver.
- har godt kendskab til IT, herunder NordEPJ og Book-Plan samt SBSYS.
- kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret – og holde mange bolde i luften
- kan koordinere og prioritere egne arbejdsopgaver.
- er ansvarsbevidst.
- besidder gode kommunikative færdigheder.
- er engageret og bevarer humøret, når rutineprægede opgaver og udfordringer skal løses, men som samtidig trives med forandringer og en omskiftelig hverdag

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte: lægesekretær Annette Brautsch Thomsen på tlf. 97 66 41 41, lægesekretær Lene Barsøe på tlf. 97 66 41 39 eller chef Malene Løgsted Nesgaard på 97 66 41 33.

Samtaler forventes afholdt 29. maj 2024

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2550589//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.