Get latest jobs before others

Funktionschef ved Retten i Glostrup

Domstolsstyrelsen



Funktionschef ved Retten i Glostrup

En stilling som retsassessor indtil videre med funktion som chef for skifteretsafdelingen ved Retten i Glostrup er ledig til besættelse snarest muligt.

Skifteretsafdelingen varetager alle rettens skiftesager.

Som funktionschef er du leder af rettens skifteretsafdeling, og du indgår i rettens ledergruppe. I afdelingen er der aktuelt ansat ca. 6 kontormedarbejdere og en afdelingschef. Du skal lede afdelingen sammen med afdelingschefen.

Funktionschefens arbejdsopgaver
Funktionschefen har sammen med afdelingschefen ansvaret for afdelingens faglige, sagsbehandlingsmæssige og personalemæssige forhold. Opgaverne løses således i et tæt samarbejde med afdelingschefen, som har det daglige personalemæssige ansvar for afdelingens kontormedarbejdere.

Funktionschefens ansvar omfatter bl.a. ansvar for:

  • at sagsbehandlingen i afdelingen er af højeste juridiske kvalitet
  • at sagsbehandlingen i afdelingen er tilrettelagt således, at personaleressourcer udnyttes optimalt, og at afdelingen overholder fastsatte mål for berammelser og gennemløbstider
  • at vedtagne personalepolitikker efterleves
  • at udarbejde og gennemføre afdelingens handlingsplan i samarbejde med medarbejderne
  • at videreformidle informationer af både juridisk og ledelsesmæssig karakter
  • oplæring og vejledning af fuldmægtige under grunduddannelse og vejledning og sparring med andre jurister tilknyttet afdelingen
  • at lægge strategier for kompetenceudvikling for afdelingens medarbejdere
  • at skabe et godt arbejdsmiljø og sikre en høj trivsel blandt afdelingens medarbejdere.

Funktionschefen deltager i afdelingens sagsbehandling og udfører desuden andet retsarbejde efter nærmere aftale med byretspræsidenten.

Funktionschefen indgår i den samlede ledelse og deltager i ledermøder og lederudvikling sammen med embedets øvrige ledere. Som medlem af den samlede ledelse forventes det, at man indgår i og medvirker til helhedstænkning i forhold til det samlede embede på tværs af afdelinger.

Der er ved Retten i Glostrup aktuelt ansat ca. 150 dygtige og engagerede kolleger. Du kan læse mere om retten på www.domstol.dk/glostrup.

Yderligere information om stillingen kan fås hos byretspræsident Betina Heldmann på tlf. 29928289 eller mail [email protected].

Kvalifikationer
Varetagelse af stillingen som funktionschef forudsætter juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har relevant faglig erfaring knyttet til det kommende ledelsesområde
  • Besidder gode lederegenskaber og måske har ledererfaring og en lederuddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Har lyst til ledelse samt kontinuerlig udvikling og efteruddannelse inden for ledelse som fagdisciplin
  • Er parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • Har veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner, troværdighed og humoristisk sans
  • Kan arbejde selvstændigt, har gennemslagskraft samt udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra domstolene, men det er ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt tillæg, for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 62.383 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2024-niveau).

Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, samt eventuelle udtalelser. Har du gennemført domstolenes grunduddannelse, en byretskonstitution i uddannelsesøjemed og/eller en landsretskonstitution skal du medsende udtalelse efter endt grunduddannelse, samt eventuelle udtalelser efter lands- og/eller byretskonstitution.

Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 9. maj 2024.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

Afdeling: St. Kongensgade 1-3, København K

Lokation: Retten i Glostrup

Ansøgningsfrist: 09 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Domstolsstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2551033//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.