Get latest jobs before others

Laborant til undervisning og kemikaliehåndtering - DTU Kemi

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Vil du have et spændende og alsidigt job med selvstændigt ansvar og tæt kontakt til studerende og forskere?
Vil du have et spændende og alsidigt job med selvstændigt ansvar og tæt kontakt til studerende og forskere?

Er du uddannet laborant eller lignende med lyst til at bidrage til uddannelsen af nye ingeniører? Kunne du samtidig tænke dig at udfolde dine evner bredt i arbejdet med bl.a. organisk og uorganisk kemi? Så er din nye arbejdsplads hos os på DTU Kemi.

Kernen i dit job handler om at forberede og deltage i undervisningen af vores studerende. Herudover vil du også supportere forskerne i gennemførelsen af deres forsøg og være med til at opretholde rammerne for, at arbejdet kan udføres effektivt og sikkert.

Du vil blandt andet skulle tage dig af:

  • Opsætning af demonstrationsforsøg
  • Klargørelse af laboratorier og fremstilling af reagenser til undervisning samt deltagelse i afvikling af vores kurser inden for organisk og uorganisk kemi
  • Ansvar for instituttets kemikalielager, herunder registrering og mærkning af kemikalier
  • Drift og betjening af diverse laboratorieudstyr
  • Ad hos deltagelse i instituttets øvrige laborantopgaver

Vores forventninger til dig
Vi leder efter dig, der har lyst til arbejde tæt sammen med vores forskere og undervisere. Dit bidrag er vigtigt, og du er ikke bange for at dele dine ideer, hvis du eksempelvis kan se, at vi kan gøre tingene på en smartere måde. Du er ansvarsbevidst og arbejder struktureret, og du kan arbejde organiseret og selvstændigt med de tildelte opgaver. Lige som dine kolleger er også du en åben og omgængelig person, der bidrager til et godt arbejdsmiljø i en omskiftelig hverdag. Du spiller en central rolle i undervisningen, og der vil derfor en gang imellem være dage, hvor det er vigtigt, at du har mulighed for at blive udover din normale arbejdstid. Til gengæld kan du så gå tidligere andre dage.

Ud over dette rummer dit CV:

  • Uddannelse som laborant/professionsbachelor i laboratorieteknik
  • Kendskab til syntesearbejde inden for organisk kemi
  • Viden og erfaring i brug af de nye kemikaliemærkningsregler
  • Gode dansk- og engelskkundskaber både i skrift og tale, og gerne god erfaring med anvendelse af IT i arbejdsgangen

Vi ser også gerne at:

  • Du har erfaring med studerende og undervisning i laboratorier

Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder et varieret job i et spændende internationalt miljø, selvstændigt arbejde og frihed under ansvar. Du bliver en del af vores engagerede laborantgruppe på 10 medarbejdere, der refererer til en fælles laboratoriechef. Vi lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, det gode humør og et godt arbejdsmiljø, og vi er klar til at investere i dig og dine muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.

Vi glæder os til at byde dig velkommen og give dig en god start på dit nye job.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT medarbejdere samt Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 15. maj 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at kontakte laboratoriechef Bodil Fliis Holten, e-mail [email protected], 4525 2393.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, organisk og uorganisk kemi. Alle med en række faglige specialiseringer.

Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 160 medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Kemitorvet
2800 Kgs. Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2551334//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.