Get latest jobs before others

Ældre- og sundhedschef søges til Langeland Kommune

Langeland Kommune



Har du evnerne og lysten til at stå i spidsen for det største af kommunens velfærdsområder? Kan du sætte tydelig retning for halvdelen af kommunens ansatte? Kan du forandre gennem samarbejde? Så har vi jobbet til dig.

Langeland er en af landets mindste kommuner. Men det er vigtigt, at du som chef for ældre- og sundhedsområdet forstår, at det ikke er en nem stilling, vi tilbyder. Mere end en tredjedel af langelænderne er fyldt 65 år, og ca. halvdelen af befolkningen kan stemme til næste seniorrådsvalg. Sundhedsprofilen for Langeland viser, at Langeland Kommune har en række store udfordringer i relation til folkesundheden. Vi er en af landets mest udfordrede i forhold til sygdom og lidelser. Vi tilbyder altså et job til den dygtige og ambitiøse chef, der vil og kan skabe resultater.

For at få succes kræves det, at du kan bygge videre på det gode og tillidsfulde samarbejde mellem borgere, politikere, ledere og medarbejdere. Det kræver også, at du har et oprigtigt engagement i MED-samarbejdet og en udtalt forståelse for den særlige disciplin det er at betjene et politisk udvalg på et område, som alle har en mening om, og som mange bliver berørt af. Som chef for ældre- og sundhedsområdet skal du både kunne udfordre politikerne med din faglighed og samtidig loyalt gennemføre de trufne beslutninger.

Alle aktører har en klar forventning om, at den nye chef har både erfaring og viden om ældre- og sundhedsområdet. Det behøver ikke være erhvervet gennem en sundhedsfaglig uddannelse, men du skal kende dit område.

Hos os bliver du chef i en kommune med korte beslutningsgange, en uhøjtidelig samarbejdsform og mulighed for stor indflydelse. Som Ældre- og sundhedschef refererer du til vicekommunaldirektøren og fungerer som chef og sparringspartner for de to ledere i Hjemme- og Sygeplejen, fem plejecenterledere, lederen af Træning og Forebyggelse, samt som daglig leder for 16 medarbejdere, fordelt på ni i sundhedssekretariatet og syv i myndighedsafdelingen.

Langeland Kommune går ind for mangfoldighed og opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset politisk observans, køn, alder og etnicitet.

Langeland til os alle ~ sammen
Hvad er det, der gør Langeland til noget særligt? Er det “hatbakkerne” dannet under den sidste istid? De mange stendysser? Medicinhaverne? Kunstnere og kunsthåndværkere? Eller de vildeste vilde heste?
Alle de ting er vigtige for øen.

Men der findes faktisk noget, som er endnu vigtigere: At her er plads til at være den, du er. Sammen med alle os andre.

Det er dén kombination af fællesskab og frihed, der gør Langeland til noget helt specielt. For selvom øen er smal, er her tårnhøjt til himlen og masser af albuerum.

Det vil du opleve, når du kommer hertil, hvad enten du skal suge naturen til dig, fiske i havet, dase på stranden eller nyde godt af de lokale råvarer dyrket i det særlige kystklima.
Og du kommer med garanti til at opleve det, hvis du vælger at flytte til øen, uanset om det er for at bygge rede eller for at bygge en virksomhed.

Her får du al den plads, du har brug for. Til at leve livet. Til at tage del i fællesskabet. Til at nyde roen. Til at drømme stort. Og til at føre drømmene ud i livet.

Yderligere oplysninger
Ansættelse sker på kontraktvilkår. Lønnen fastsættes efter konkret forhandling med den faglige organisation i forhold til relevante kompetencer, med et forventet lønniveau på ca. 750.000 kr. årligt inklusive kontrakttillæg. Hertil kommer pension.

Vi håber du har lyst til at søge stillingen senest den 31. maj 2024 kl. 12.00.

Du kan læse mere om stillingen her.

Fra den 29. april 2024 kan du fortroligt kontakte vicekommunaldirektør Henrik Mott Frandsen med spørgsmål til stillingen eller for en drøftelse af kvalifikationer i forhold til stillingen. Henriks telefonnummer er 60 20 50 07.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

Tiltrædelse:
1. august 2024

Afdeling:
Ældre og Sundhed

Arbejdssted:
Rådhuset
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing

Ansættelsestype:
Fuldtid

Kontaktperson:
Vicekommunaldirektør Henrik Mott Frandsen

Telefon:
60 20 50 07

Ansøgningsfrist:
31. maj 2024 12:00

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Langeland Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Langeland Kommune

Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2552050//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.