Get latest jobs before others

AC-fuldmægtig (barselsvikar) til VIVEs ledelsessekretariat

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



Vil du gøre en forskel tæt på VIVEs direktion, og trives du med at strukturere, prioritere og skabe overblik? Motiveres du af en hverdag helt tæt på velfærdsforskning? – Så er du måske den barselsvikar, vi mangler

VIVE er et forsknings- og analysecenter på velfærdsområdet. Vi er godt 250 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Aarhus. VIVE samarbejder både med offentlige myndigheder, universiteter og eksterne parter om de 4-500 løbende projekter, som varetages i de faglige afdelinger. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i hele VIVE.

JOBBET
Du bliver en del af VIVEs ledelsessekretariat, der understøtter VIVEs direktion samt forskellige udvalg og VIVEs bestyrelse. Hertil kommer en række opgaver for resten af ledergruppen. Ledelsessekretariatet er på fire medarbejdere og arbejder tæt sammen med resten af VIVEs administrative medarbejdere. Du får altså en stor kontaktflade.

Din organisatoriske placering bliver lige i smørhullet tæt på beslutningsprocesserne i direktionen, der består af VIVEs direktør, vicedirektøren, forskningsdirektøren og ressourcedirektøren. Sidstnævnte bliver din personaleleder.

Jobbet består af mange varierede opgaver inden for ledelsesbetjening. En primær opgave er at understøtte VIVEs ledelse i forhold til forskningsunderstøttelsen i VIVE:

  • Sekretariatsbetjening af VIVEs forskningsudvalg
  • Koordination af kvalitetssikring af forskningsansøgninger og forskningsartikler
  • Understøttelse af faglige VIVE-seminarer mv.
  • Udvikling af organisatoriske rammer og processer til forskningsunderstøttelse

VIVE har vedtaget en ny strategi for 2024-2027 – den skal implementeres, så vi kan opnå de bedste resultater, og det giver opgaver til dig og ledelsessekretariatet. Øvrige opgaver vil afhænge af din profil, men omfatter store og små administrative opgaver samt bidrag til organisatorisk udvikling og drift, fx

  • Styring og koordinering af udviklingsprojekter og processer
  • Skrive notater og beslutningsoplæg til ledelsen
  • Sekretariatsbetjening af organisatoriske udvalg

DIN PROFIL
Du har en relevant akademisk uddannelse (eks. cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.scient.adm. eller lign). Det er en fordel, hvis du har et par års erfaring, men du kan også være nyuddannet.

  • Er selvstændig, engageret og reflekterende og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med en blanding af administrative opgaver og selvstændige udviklingsopgaver
  • Har gode sproglige kompetencer på dansk og engelsk – især på skrift, hvor du er knivskarp
  • Bevarer overblikket i en hverdag med opgaveskift og skarpe deadlines

Derudover ønsker vi os en kollega, der:

  • Er serviceminded, selvstændig og systematisk – og har et godt blik for, hvad der skal gøres
  • Kan samarbejde og skabe relationer til mange forskellige mennesker
  • Er venlig med et glimt i øjet
  • Sætter pris på et socialt og uformelt arbejdsmiljø

VI TILBYDER
Du kan få et attraktivt og udviklende job med afveksling i opgaverne og bred kontaktflade til VIVEs ledere og medarbejdere. Selvom din arbejdsdag indimellem kan være travl og uforudsigelig, går vi op i, at vi skal kunne balancere familieliv og arbejde. Derfor har du også mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du bliver en del af en organisation med en uformel og respektfuld omgangsform og gode kolleger, der lægger vægt på samarbejde.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling frem til 31. marts 2025. Du ansættes som fuldmægtig i henhold gældende overenskomst mellem Akademikerne og Skatteministeriet. Afhængigt af dine kvalifikationer vil der ved ansættelsen være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesmyndigheden er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er i København (Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K).

VIL DU VIDE MERE
Du kan finde yderligere oplysninger om VIVE på www.vive.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ressourcedirektør Hanne Friis Kaas (telefon 2240 5363 / mail [email protected]).

ANSØGNING
Vi skal have modtaget din ansøgning samt CV og eksamenspapirer senest den 15. maj 2024 kl. 9. Vi forventer at holde første samtalerunde den 22. maj 2024. Vi har brug for dig snarest – og senest den 1. august 2024.

Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem, som du finder her på siden under ”søg stilling” eller på vores hjemmeside www.vive.dk.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Afdeling: Herluf Trolles Gade 11, København K

Lokation: Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

Ansøgningsfrist: 15 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trollegade 11, 1052 København K

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA og er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2553011//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.