Get latest jobs before others

Boligmedarbejder til Support Bolig

Lån & Spar Bank



Ønsker du at dyrke og udvikle din viden om boligområdet i en bank ejet af fagforeninger? Og vil du arbejde i en backoffice-funktion med fokus på drift af bankens boligprodukter og som giver plads til at byde ind på procesmæssig udvikling? Så er denne stilling hos Lån & Spar det rette valg for dig.

Om jobbet:
Som Boligmedarbejder vil du indgå i Support Boligs drift, hvis kerneforretning er at producere for rådgivningscentrene. Du kommer til at sidde i et team, der arbejder med administrative opgaver relateret til fast ejendom. Du vil dagligt være i dialog med rådgivere i rådgivningscentrene, hvor det forventes at du er serviceminded og løsningsorienteret.

Afdelingen er kendetegnet ved godt humør, en fleksibel ledelse og sammenhold. Du skal trives med et arbejde, der kommer i bølger – nogle dage med højt tempo hvor man griber fat, og andre dage med en hyggelig summen blandt gode kollegaer. Du bliver en succes i Support Bolig, hvis du tør bevæge dig på dybt vand, men samtidig tør række ud efter hjælp. Både ledere og gode kollegaer står altid klar til at assistere og sparre.

Du indgår i driften på lige vilkår med dit nærmeste team, som i alt består af 7 personer, inklusiv dig selv. Support Bolig består af 16 medarbejdere fordelt på 2 teams med 2 ledere. Afdelingen er differentieret, og du får kollegaer med både meget og mindre erfaring. Det fælles kendetegn er, at det er en afdeling, der løfter opgaverne sammen og hjælper hinanden med at nå i mål.

Din erfaring er ikke afgørende, men for at være et godt match, ser vi gerne, at du:

  • Har forståelse og erfaring med tinglysning og fast ejendom.
  • Er indstillet på at lære og tør kaste dig ud i nye opgaver.
  • Trives i et skiftende arbejdstempo.
  • Er proaktiv og tager ejerskab for planlægningen af opgaverne sammen med teamet.

En del af noget særligt
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service. Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej. Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 60 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.

Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Support Bolig, Mathias Henriksen, på mail [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tilbage til joblisten

Send ansøgning

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Stillingstyper:
Support

Ansøgningsfrist:
Løbende

Tiltrædelse:
Løbende

Arbejdssted:
Reventlowsgade 12, 1651 København V

Yderligere oplysninger fås hos:
Mathias Lundtofte Henriksen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lån & Spar Bank



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lån & Spar Bank

Højbro Plads 9-11, 1200 København K

Elsker du at tale med mennesker? Har du lyst til at være en del af en anderledes bank? Så bør du overveje at søge en stilling i Lån & Spar.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2553421//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.