Get latest jobs before others

Grafisk student

Ungdommens Røde Kors



Har du en stærk kreativ sans, og er du god til at omdanne tanker og idéer til konkrete grafiske produkter? Og har du lyst til at arbejde for Danmarks største humanitære ungdomsorganisation? Så er du måske vores nye grafiske student.

Vi søger en selvstændig, kreativ og idérig studentermedhjælper til at løfte organisationens grafiske arbejde. Som grafisk student i Ungdommens Røde Kors kommer du til at varetage en bred vifte af grafiske og visuelle opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Design og bestilling af merchandise til frivillige (fx plakater, postkort, flyers, t-shirts, muleposer, badges, klistermærker, roll-ups)
  • Design af webgrafikker og bannere til brug på sociale medier
  • Eksklusive og sjove opgaver, der kommer ind fra højre (det kan fx være produktion af en GIF, design af en collage, en grafisk opsætning af en sprudlende invitation til et event med samarbejdspartnere, udvikling af et nyt logo til en Ferielejr, og meget andet).
  • Fritlægning af billeder i Photoshop og Canva
  • Udvikling af nye grafiske identiteter til nye aktiviteter, events og kampagner
  • Grafisk opsætning af interne og eksterne håndbøger, hæfter og kataloger

Du vil få et spændende, fleksibelt og relevant studiejob, som er produktionsorienteret, og hvor du vil få mulighed for praktisk erfaring med diverse grafiske fremstillinger. Den ene dag designer du et postkort til vores auktionsdonorer. Den næste designer du et logo og en tilhørende identitet til vores nye kampagne. Opgaverne varierer, og du får rig mulighed for at sætte dit præg på hvert projekt, samtidig med at du får en klar designmanual som en god rammesætning for alle grafiske opgaver.

Din profil
Du er detaljeorienteret, selvstændig og ikke bleg for at kaste dig ud i nye, udfordrende opgaver. Du er god til at bevare overblikket i en travl hverdag. Du har gode samarbejdsevner, trives med ansvar og overholder skarpe deadlines.

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for grafik, design, kommunikation eller IT. Du mestrer Adobe-pakken (InDesign, Photoshop, Illustrator) og føler dig hjemme i PowerPoint og Word. Det er et plus hvis du har kendskab til Canva samt HTML og CSS-kodning, men det er ikke et krav.

Det tilbyder vi
Ungdommens Røde Kors er en frivilligdrevet ungdomsorganisation. Vi er ca. 50 medarbejdere på sekretariatet, og du vil indgå i vores Kommunikations- og fundraising-afdeling.

Vi tilbyder ansættelse efter lokal overenskomst. Stillingen er på 15 timer ugentligt med betalt frokostpause. Vi forventer, at du sidder på sekretariatskontoret (Hejrevej 30 i Kbh. NV) min. en dag om ugen. Så søg endelig, hvis du leder efter Danmarks fedeste studiejob, hvor du med dine kompetencer kan være med til at gøre en forskel for børn og unge.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag d. 19. maj. Vedhæft gerne et eksempel på et grafisk produkt, du har lavet, eller en portfolio.
Vi holder samtaler løbende og håber på tiltrædelse d. 1. juni, men du er velkommen til at søge, selvom du først kan starte senere.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den nuværende grafiske student Maria Friis på [email protected]
Ansøgningen skal sendes gennem vores rekrutteringssystem. Vi modtager ikke ansøgninger gennem andre kanaler.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest og derved giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.

Om Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og med udsatte børn og unge i hele Danmark og ude i verden. I Ungdommens Røde Kors er vi tusindvis af unge, der brænder for at gøre noget ved de sociale udfordringer, der findes for børn og unge i samfundet. Vi insisterer på, at alle kan gøre en forskel, og at alle kan være noget særligt for nogen.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ungdommens Røde Kors



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (19 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ungdommens Røde Kors

Hejrevej 30, 2. sal, 2400 København NV

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi er en frivillig, social organisation, der laver indsatser for og med børn og unge i hele Danmark og ude i verden.

Workplace has right now 25 employees with higher educational background.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2554177//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.