Get latest jobs before others

projektleder i Randers

Randstad



  • randers, midtjylland
  • fastansættelse
  • fuldtid

udgivet 29 april 2024

  • jobkategori
    hr & ledelse
  • kontakt
    thilde thomsen
  • kontakt email
    [email protected]
  • referencenr.
    11329

ansøg hurtigt - brug dit CV fra linkedin

jobdetaljer
Ønsker du at spille en nøglerolle i fremdriften af bæredygtige løsninger i en dynamisk virksomhed, som leverer koncepter og service til alle former for power-løsninger, generatoranlæg og nødstrømsanlæg?

Brænder du for motorer og teknologi, og nyder du at lede projekter af varierende omfang og udfordring? Så har Nordhavn Power Solutions A/S i Randers måske en spændende stilling til dig! ...

din rolle som projektleder
I rollen som projektleder hos Nordhavn Power Solutions træder du ind i en rolle præget af selvstændighed, hvor du arbejder med en stor portefølje og har en bred berøringsflade i organisationen, herunder et tæt samarbejde med salgsafdelingen og produktionen.

Som projektleder bliver du en del af et dynamisk miljø, som er præget af samarbejde og nytænkning. I Nordhavn Power Solutions er der gode muligheder for videreudvikling på længere sigt med støtte fra et dedikeret team.

Du skal drive projekterne fra det øjeblik, hvor salgsafdelingen får dem ind, og til de overdrages til kunden, og du får her til ansvar at udarbejde tegninger samt dokumentation på projekterne og føre dem til produktionen.

Dine ansvarsområder/overordnede arbejdsopgaver:
• Have tæt samarbejde med tværfaglige teams og interessenter for at sikre god kommunikation
• Samle informationer til dokumentationspakker
• Arbejde med 3D-tegninger i form af tilpasninger og rettelser samt læse/forstå/håndtere el-tegninger i PC-Schematic
• Sætte tegninger i produktion

Du vil få en grundig introduktion til dine ansvarsområder samt til virksomheden og de mennesker, du skal samarbejde med på tværs af afdelinger.

Nordhavn Power Solutions kendetegnes ved en meget flad organisationsstruktur med en uformel og god kultur, og du vil have din daglige gang sammen med 43 kollegaer med erfaring/ekspertise inden for det tekniske, som alle stræber efter innovative løsninger/kreativ problemløsning.

om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring med et eller flere 3D-programmer samt kendskab eller interesse for motorer og teknik, herunder en grundlæggende forståelse af nøglediagrammer, el-komponenter m.m. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra den maritime branche.

Du er vant til at kommunikere med flere parter og har et godt overblik. Du har en løsningsorienteret og struktureret/energisk arbejdsgang og har forståelse for, hvad der skaber et vellykket projekt.

Som person trives du med frihed under ansvar, hvor du proaktivt sørger for fremdrift på projekterne, og du evner også at samarbejde på tværs i forretningen.

noget for dig?
Så søg stillingen ved at klikke på "ansøg". Randstad varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Nordhavn Power Solutions. Alle ansøgninger behandles fortroligt, og der afholdes løbende interviews. Så send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt, hvis du vil med på holdet.

Har du spørgsmål? Så kan du få yderligere information ved at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Hove Thomsen på tlf. +45 9292 2073. Vi glæder os til at høre fra dig.

om nordhavn power solutions a/s
Nordhavn Power Solutions A/S er en specialiseret leverandør af produkter, koncepter og service til stort set enhver power-løsning, hvad enten det drejer sig om store, komplekse totalløsninger eller hurtig installation af reservedele.

Hos Nordhavn Power Solutions har de et af Danmarks største og mest anerkendte testcentre, som er delt op i to haller – testcenter for generatoranlæg og testcenter dynamometer (bremse) for motorer. Nordhavn Power Solutions A/S har aktiviteter over hele verden og er repræsenteret i Norden, Østeuropa, Tyrkiet og Asien.

Det nyeste hos Nordhavn Power Solutions er, at de nu går forrest i den grønne omstilling på havet og på land. I den maritime branche og industrien har kunder derfor mulighed for at vælge power-løsninger og grønne produkter gennem Nordhavn Power Solutions. Det er alt fra generatoranlæg til den metanoldrevne motor.

om randstad
Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.900 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randstad



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randstad

Vester Farimagsgade 7, 2. sal, 1606 København V

Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2554435//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.