Get latest jobs before others

Jurastuderende med interesse for fast ejendom

EjendomDanmark



Har du interesse for fast ejendom og flair for videndeling og rådgivning? Så kan vi tilbyde et studiejob, hvor du bliver en del af et team af specialister, og hvor du kommer til at opleve en stejl læringskurve i en brancheorganisation med gode udviklings- og netværksmuligheder.

Om jobbet
Du vil være en del af vores juridiske afdeling, hvor vi arbejder med mange facetter af jura og fast ejendom, men vores kerneområder er bolig- og erhvervslejeret samt andelsbolig- og ejerforeningers retsforhold.

Som studentermedhjælper bliver du en fast integreret del af teamet, der i dag består af syv jurister og to studerende.

Dine opgaver vil spænde bredt og kan indebære alt fra opdatering af kursusmateriale og lejeretlige paradigmer til udarbejdelse af vejledninger og indsamling af normtal fra huslejenævnene. Du kan også skrive udkast til nyheder og domsreferater og få opgaver relateret til mere generelle discipliner, som markedsføring og GDPR. Efter en oplæringsperiode kan du også blive tilknyttet vores telefoniske juridiske rådgivning, hvor vi bistår vores medlemmer og besvarer deres spørgsmål inden for bolig- og erhvervslejeret, samt vedrørende andelsbolig- og ejerforeninger.

Som ny kollega vil du kunne se frem til at blive del af et team, der støtter op om hinanden. Du finder derfor altid en åben dør, når du har brug for sparring – ligesom det forventes at du selv bidrager aktivt og byder ind.

Om dig

  • Du er engageret i dit arbejde og trives i at have selvstændigt ansvar for dine opgaver
  • Du har gode kommunikative evner og lyst til at dyrke og formidle din juridiske viden
  • Du er struktureret og pligtopfyldende
  • Ideelt set har du har allerede kendskab til vores juridiske kernediscipliner – men du må også søge, hvis du har interesse for området

Vi tilbyder

  • enestående mulighed for opbygning af specialistviden inden for kerneområder af ejendomsjuraen
  • bred berøringsflade med branchens små og store aktører og mulighed for at få opbygget et værdifuldt netværk i ejendomsbranchen
  • et uformelt arbejdsmiljø hvor faglighed, personligt engagement og sociale egenskaber værdsættes højt
  • mulighed for at kunne deltage på vores mange videreuddannelseskurser

Vi kan tilbyde dig 15-20 timer om ugen, typisk fordelt over to til tre ugentlige arbejdsdage. Der vil være fleksibilitet ved eksamensperioder. Arbejdssted er på vores hovedkontor, som er beliggende på Vester Farimagsgade 41 i København.

Sådan søger du
Lyder jobbet interessant? Så send en kort ansøgning og dit CV, samt karakterbevis til [email protected]. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning så snart den er klar.

Du er velkommen til at kontakte vores juridiske direktør Lena Hartmann på telefon 31484132, hvis du har spørgsmål.

Om os
EjendomDanmark er ejendomsbranchens samlende organisation. Vi repræsenterer en branche, der understøtter 137.000 danske jobs og som spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling.

Medlemmerne af organisationen er blandt andet: pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, enkeltpersoner, fonde og foreninger, der ejer udlejningsejendomme og/eller domicilejendomme, grundejerforeninger, advokater og ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Du kan læse mere om os her på hjemmesiden og på LinkedIn.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EjendomDanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EjendomDanmark

Vester Farimagsgade 41, 1606 København V

EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vi tilbyder rådgivning, netværk og brugbar viden.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555185//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.