Get latest jobs before others

Overlæge til Psykiatrisk Ambulatorium OPUS, Psykiatrisk Center Ballerup

Region Hovedstaden



Vil du arbejde med unge voksne i alderen 18 til 35 år, med debuterende skizofreni eller mistanke om herom?
Som overlæge i OPUS kommer du til at arbejde med 2-årige intensive behandlingstilbud til unge med en nydiagnosticeret lidelse indenfor skizofreni- og psykosespekteret.

Behandlingen tager udgangspunkt i patientens individuelle ønsker, behov og mål. Efter diagnostisk udredning tilbydes terapeutiske og støttende samtaler hos en primær behandler, medicinsk behandling, psykoedukation og gruppeforløb (bl.a. social færdighedstræning).

Vi har fokus på at inddrage pårørende og relevante samarbejdspartnere, og vi hjælper patienten med at løse sociale- og beskæftigelsesproblemer.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Sammen med afsnittets anden overlæge er du ansvarlig for udredning og behandling i afsnittet, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.

Afhængig af dine interesser og kvalifikationer har du mulighed for at indgå i afsnitsledelsen og i samarbejde med oversygeplejersken varetage ledelsen af ambulatoriet. Du kan også arbejde primært klinisk med ledelse af patientforløb og faglig ledelse.

Dine kliniske opgaver omfatter:

  • diagnostisk udredning
  • farmakologisk behandling
  • samtaler med patienter og pårørende
  • udarbejdelse af behandlingsplaner
  • epikriser og erklæringer
  • faglig sparring med de øvrige medarbejdere

Du deltager i behandlingskonferencer, visitation, undervisning og netværksarbejde.

OPUS Ballerup er organiseret i to teams, som hver har en teamkoordinator samt primærbehandlere. Vi lægger stor vægt på et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde. Du kommer dermed til at arbejde tæt sammen med ambulatoriets anden overlæge, specialpsykolog, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere.

Lidt om os og de faglige muligheder vi kan tilbyde
Du får et spændende arbejde med ansvar og indflydelse i et specialambulatorium, der har samarbejde med tilsvarende ambulatorier i RHP.

Du bliver samtidig en del af et stort fagligt miljø på Psykiatrisk Center Ballerup med ca. 750 medarbejdere, herunder over 40 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger.

Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger.

Vi tilbyder attraktive og fleksible arbejdsbetingelser, videreuddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, konferencer og lignende.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe. Ledelseserfaring er ønskelig, men ikke nødvendig.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Speciallæger har derudover SIF vagt med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front” som superviserer yngre læger i akutmodtagelsen) eller bagvagt 1-2 gange om måneden.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024 eller efter aftale.

Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Jens Drachmann Bukh på 22 62 28 13 eller [email protected].

Søg stillingen ved at sende ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: 19. maj 2024.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Yderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 19 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (19 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555258//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.