Get latest jobs before others

Matematiklærer til indskolingen

Greve Kommune



Matematiklærer til indskolingen

Vi søger en ny kollega, en lærer til kommende 1. klasser. Vil du gerne arbejde på en skole, hvor faglighed, fællesskab og kreativitet er de overordnede værdier, som vægtes højt og sætter præg på hele skolens virke, så er stillingen på Damagerskolen måske noget for dig.

Damagerskolen søger en lærer til indskolingen i fast stilling

Har du lyst til at arbejde på en skole, hvor faglighed, fællesskab og kreativitet er de overordnede værdier, som vægtes højt og sætter præg på hele skolens virke. Vi vil være kendetegnet ved høj faglighed med fokus på elevernes læring, men også ved stor rummelighed.

Vi søger en ny kollega
Vi søger en engageret og dedikeret lærer til en fast stilling, der har lyst til at undervise i matematik, musik, idræt og natur/teknologi i vores kommende 1. klasser. Du skal være passioneret omkring børns udvikling, have en innovativ tilgang til undervisning og være i stand til at skabe et inspirerende læringsmiljø for vores elever. Vi forventer, du er faglig dygtig, god til relationer og klasseledelse samt udviklingsorienteret.

Der er en fuldtidsstilling med start den 1. august 2024.

Læring og trivsel
På Damagerskolen vil du blive en del af en skole, der ønsker at udvikle og forberede eleverne til at blive livsduelige og kunne begå sig i et komplekst samfund. Vi er optaget af læring såvel individuelt som i fællesskaber. Vi er en skole, hvor vi er stolte af vores elever.

Damagerskolen
Vores overordnede strategiske fokusområder er Faglighed, Fællesskab og Kreativitet – og vores fokusområder i dette skoleår er bl.a. trivsel og børnesyn. Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden, er ambitiøse og seriøse på vores skoles, elevers og hinandens vegne – og griner lidt en gang imellem. Der er højt til loftet og plads til uenighed og forskellighed, men der stilles krav til ordentlighed, til tonen og til sprogbruget. Vores ambition er, at alle vores distriktsbørn starter og bliver på Damagerskolen, at de trives og udvikler sig både fagligt og socialt.

Vi har 400 elever og ca. 60 medarbejdere. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og har en god inklusionskultur. Vi indgår i et tæt konstruktivt samarbejde med PPR og forældre, og har en engageret og samarbejdende skolebestyrelse.

På Damagerskolen arbejder vi med Genoprettende Praksis skole. Dvs. at alle skolens medarbejdere er uddannet i Genoprettende Praksis, som er en veldokumenteret metode til at skabe et rum for konflikthåndtering. Et rum, hvor alle parter får mulighed for at komme til orde og blive hørt. Et rum, der inviterer til, at alle involverede indgår i en ligeværdig dialog og danner partnerskaber baseret på egen-ansvarlighed og gensidig trivsel.

I sidste skoleår fik vi etableret et MakerSpace lokale, som er et innovationslaboratorium, hvor eleverne arbejder med digitale teknologier som lasercutter, 3D-print og programmering, det er et værksted, hvor det analoge håndværk møder den nye teknologi.

I Greve har vi en arbejdstidsaftale, der er indgået mellem Greve Lærerforening og kommunen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Nari Laursen på [email protected] eller 4397 3989, eller skoleleder Nieller Mandrup på [email protected] eller 4397 3889.

Ansøgningsfrist: den 27. maj 2024.

Vi indkalder løbende til samtale.

Afdeling:
Blågårdsvej 100, Greve

Ansøgningsfrist: 27 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Greve Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2555583//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.