Get latest jobs before others

STUDENTERMEDHJÆLPER TIL ANSÆTTELSESRET & SOCIALJURA

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Vil du arbejde med en større dagsorden og være en del af et fantastisk hold med engagerede specialister? Vi tilbyder lige nu en unik mulighed for at få indblik i karrieren som specialist i et stærkt fagligt miljø i afdelingerne Skat & Erhvervsjura i Landbrug & Fødevarer. Du vil blive tilknyttet vores socialjuraspecialist, og du skal primært bistå med vidensformidling inden for socialjura og ansættelsesret.

Karriere med perspektiv
Vi søger en studentermedhjælper, som gerne vil være en del af et stærkt fagligt, men stadig uformelt miljø. Vi beskæftiger os med ansættelsesretlige og socialjuridiske discipliner, som kan relateres til landbruget. Dine arbejdsopgaver vil fortrinsvis ligge inden for socialjuraen med fokus på reglerne for selvstændige ved beregning af syge- og barselsdagpenge, arbejdsløshedsforsikring og sociale pensioner mv, samt ansættelsesretlige spørgsmål omkring fx opsigelser og ansættelseskontrakter.

Dit arbejde vil bl.a. bestå af:

  • Udarbejdelse af nyhedsbreve blandt andet vedr. lovændringer og ny praksis
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af juridiske artikler bl.a. til vores vidensportal landbrugsinfo.dk
  • Skriftlig og telefonisk besvarelse af juridiske spørgsmål
  • Bistå med udarbejdelse af undervisningsmateriale til brug på kurser
  • Andet forefaldende juridisk arbejde

Studiejobbet er på 7-15 timer om ugen, og vi er naturligvis fleksible i eksamensperioder mv. Løn og øvrige vilkår er efter aftale.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har interesse inden for socialjura og ansættelsesret, og at du gerne vil udvikle dine kompetencer inden for dette område med henblik på en eventuel fremtidig karriere. Vi forestiller os, at du er i starten af kandidatuddannelsen.

Som person er du engageret, positiv og selvstændig. Du er klar til at kaste dig over nye faglige problemstillinger, og du er god til at formidle budskaber, særligt på skrift.

Engagerede specialister
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevarer- og agroindustrien. Organisationen repræsenterer over 22.000 medlemmer på landsplan, herunder lokale landbo-, fælles- og familielandbrugsforeninger samt virksomheder. I Skat og Erhvervsjura skaber vi igennem rådgivning klarhed for vores medlemmer.

Vi holder til i Agro Food Park i Skejby ved Aarhus. Parken, der er en del af den danske fødevareklynge, har fokus på fødevare- og landbrugsinnovation og forventes at kunne tælle op imod 3.000 vidensarbejdspladser i 2030.

Der er et stærkt juridisk miljø i Landbrug & Fødevarer, og vi er flere afdelinger, som arbejder tæt sammen for at løse juridiske spørgsmål. Omgangstonen er uformel, organisationen er flad, og vi har fokus på at udvikle medarbejderne både fagligt og personligt, så vi er klædt på til at arbejde med de innovative og udfordrende opgaver, der er en del af hverdagen.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde i Landbrug & Fødevarer her.

Praktiske oplysninger
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi afholder derfor samtaler løbende. Send din ansøgning med CV og karakterudskrift ved at klikke ”Ansøg” herunder. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maria Louise Dahl Thyssen tlf. 5119 1061.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
Aarhus N

Ansøgningsfrist:
Løbende Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Maria Louise Dahl Thyssen
Specialkonsulent

[email protected]

51191061

Søg stillingen

Påkrævede felter er markeret med en stjerne *

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2555928//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.