Get latest jobs before others

Ny kollega til kontraktstyring (contract manager) i Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Nyder du at gå på kræmmermarkeder, og har du en indre krejler? Så send os dit CV og bliv vores nye kollega, der skal arbejde specialiseret med kontraktstyring og være med til at etablere vores nye model for kontrakt- og leverandørstyring.

Velkommen til Forretningsudvikling
Din nye hverdag kommer til at foregå i Valby, hvor du bliver en del af Forretningsudvikling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Du får 21 nye kollegaer, der alle har til opgave at understøtte udviklingen af SIRIs drift og innovative forandringsprocesser.

SIRI er en styrelse under Udlændinge- og Integrationsministeriet, og vi behandler ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge fra hele verden, som vil arbejde eller studere i Danmark. Vi sikrer EU-borgere nem og hurtig adgang til Danmark. Vi vejleder kommunerne om integration og forebyggelse, og vi udarbejder prøver i dansk og viden om Danmark.

Klik her, hvis du vil læse mere Forretningsudvikling og SIRI.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af et lille specialiseret team på fem medarbejdere, der arbejder med kontrakt- og leverandørstyring, informationssikkerhed og GDPR. Teamet er blandt andet ansvarlige for at rådgive om indkøb, kontraktstyring og gennemføre EU-udbud.

Vi er i gang med at implementere en ny model for kontrakt- og leverandørstyring, hvor du skal være med til at etablere en struktureret og balanceret tilgang til kontraktstyring.

Din funktion er ny, og de indledende opgaver bliver, at:

  • udarbejde et koncept for kontrakt- og leverandørstyring efter kontrakten er indgået
  • vedligeholde og videreudvikle SIRIs overblik over kontrakter og overtage styringen af SIRIs længerevarende kontrakter
  • finde potentielle besparelser i SIRIs nuværende kontrakter og være kritisk over for den samlede kontraktportefølje, så du løbende kan foreslå ændringer og tilpasninger
  • udarbejde relevante politikker, processer, procedurer, retningslinjer inden for kontrakt- og leverandørstyring
  • bidrage til implementeringen af Statens Digitale Indkøb og Charter for godt og grønt indkøb

Om dig
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur., cand. It, cand.soc. mv., eller anden relevant uddannelse/kursus i contract management. Du har gerne et par års erfaring med at arbejde specialiseret med kontrakt- og leverandørstyring.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er selvstændig og proaktiv i din opgavevaretagelse og kan håndtere en varieret portefølje, der stiller forskellige krav til dine kompetencer
  • er udadvendt og fleksibel, da dit job i udpræget grad kræver et tæt samarbejde med et bredt udsnit af dine kolleger, der arbejder med vidt forskellige opgaver
  • har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
  • har en stor vilje og lyst til at lære nye ting
  • bidrager til den gode stemning i huset

Det er vigtigt, at du trives i en stilling, hvor opgaverne ikke er klart defineret fra første dag, og hvor du selv skal være med til at skære dem til.

Vi tilbyder dig
Du kan forvente, at vi har fokus på din trivsel samt din personlige og faglige udvikling med en tilstedeværende og tilgængelig ledelse. Det betyder blandt andet, at vi har et løbende fokus på, at der er balance mellem antallet af opgaver og den tid, som du har til rådighed.

Hvis du vælger os, får du samtidig fagligt spændende opgaver inden for kontrakt- og leverandørstyring. I denne rolle er du specialist i kontakt- og leverandørstyring, og du får mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer gennem kurser og nye opgaver.

Vi tror derudover på den fleksible arbejdsdag, og derfor har vi blandt andet mulighed for hjemmearbejde og betalt frokostpause.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Peter Thomsen på tlf. +45 72 14 28 59 eller e-mail [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage dit CV og eksamensbevis senest mandag den 20. maj 2024.
Vi forventer at holde samtaler fredag den 24. maj 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen. Der er også mulighed for at blive ansat på deltid med gennemsnitligt 30 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:
Slotsholmsgade 10, København

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Udlændinge- og Integrationsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (20 May 2024)
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Workplace has right now 50 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 50 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2556208//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.