Get latest jobs before others

HR-konsulent i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Har du lyst til at være en del af et specialiseret HR-team, der yder professionel sparring og vejledning til Sundhed og Omsorgs chefer og ledere? Er du motiveret for at arbejde med fortolkning af overenskomster, forhandlinger og aftaleindgåelse, samt det øvrige personalejuridiske fagområde?

Så kan du være lige den HR-konsulent, vi søger!

Din opgave vil være at yde rådgivning og bistand til ledere og chefer i Sundhed og Omsorg. Jobbet består af en bred vifte af arbejds- og ansættelsesretlige opgaver: vejledning og rådgivning i forhold til lønstrategi, løn- og ansættelsesvilkår, overenskomster, aftaler og lovgivning, tjenestemandsregler, indgåelse og fortolkning af magistratsafdelingens forhåndsaftaler, forhandlinger og aftaleindgåelse primært i forhold til løn, men det kan også være i forhold til arbejdstidsvilkår og andre ansættelses- eller arbejdsretlige vilkår, samt forberedelse og efterbehandling af forhandlinger.

Du kommer også til at arbejde udviklingsorienteret med både ledere, chefer og repræsentanter for de faglige organisationer. Desuden indgår opgaver i forhold til det politiske niveau, forberedelse af diverse dagsordner, bemærkninger samt indstillinger til Sundhed og Omsorgs chefteam. Med andre ord: du vil komme omkring i hele organisationen.

HR-teamets dør er åben for mange typer af opgaver. Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige kollegaer, som prioriterer samarbejde og videndeling højt, og som ud over personalejuridiske spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesvilkår også håndterer undervisning, projektledelse og processtyring, bl.a. i forbindelse med arbejdstidsområdet, personalejura, seniorordninger, ekstraordinære ansættelser, sygefravær samt rammeaftaler og retningslinjer på personaleområdet. Vi har fokus på både udvikling og implementering af lovgivning og nye regler inden for vores store og spændende område.

Kandidatens profil:
Vi søger en kollega med følgende profil:

  • du har viden og erfaring inden for HR-områder, såsom arbejdsret, ansættelsesret og forvaltningsret – og med stor lyst til at dele den viden med dine kollegaer og samarbejdspartnere. Eller du er nyuddannet med stor lyst og gå på mod til at udbygge dit teoretiske fundament. Eller du er en nysgerrig, vidende og måske erfaren lønkonsulent, som brænder for at bygge videre på den viden og erfaring, du har fået inden for løn- og personaleområdet.
  • du er tillidsvækkende og sætter pris på den gode dialog med ledere såvel som medarbejderrepræsentanter
  • du har gode kommunikative evner, så ledere og chefer ”klædes på” og får en forståelse for ansættelsesretlige forhold, så de kender den rigtige vej
  • du er en stærk og konstruktiv forhandler og har gode samarbejdsevner
  • du kan bidrage med formidling af ny lovgivning, retningslinjer og vejledninger i et HR-perspektiv
  • du trives med at lave oversættelsen fra lovgivning og regler til hverdagens løsninger med en pragmatisk tilgang
  • du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan være HK'er, cand.jur., cand.merc. Jur., eller lign.
  • det vil i stillingen være en fordel, hvis du har økonomisk forståelse og flair for tal.

Derfor skal du vælge os:
HR i Sundhed og Omsorg er en arbejdsplads, der er kendetegnet ved involvering, samarbejde og en uformel omgangstone. Vi gør hinanden bedre og har en insisterende HR-faglighed. HR-afdelingen består af flere teams, hvor du vil blive en del af HR-teamet, som har fokus på at servicere Sundhed og Omsorgs chefer og ledere professionelt og med høj faglighed indenfor det personalejuridiske felt. Det gælder både ift. forhandling, juridisk vejledning og personsager.

HR-teamet er et velfungerende og specialiseret team bestående af 10 medarbejdere med stor respekt for hinandens fagligheder og personligheder, hvor omgangstonen er god og uformel og hvor den enkelte medarbejders bidrag har stor betydning for teamets ydelser.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor to dage sjældent er ens og med stor frihed og fleksibilitet til selv at udfylde rammerne.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01. september 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mathilde A. Andersen, HR-Konsulent, telefon 21302153 eller Marianne Nicholaisen, HR-Konsulent, telefon 41855245.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 06. juni 2024.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: HR

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2557086//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.