Get latest jobs before others

Ledende Overlæge til Akutafdelingen

Region Sjælland



Vi søger en ny Ledende Overlæge til vores spændende afdeling, som ønsker at bidrage til vores mål om en akutafdeling i stadig udvikling og med høj faglighed.

Din primære ledelsesmæssige funktion vil være, at lede den faglige kvalitet og sikre det akutmedicinske mind-set i afdelingen. Du vil desuden have ansvaret for at udvikle arbejdsgange, der tilgodeser arbejdsmiljøet og afdelingens økonomi i samarbejde med Cheflægen.

Vi er stolte af at kunne tilbyde en akutafdeling, som udelukkende varetager akutte henvendelser og problemstillinger. Her varetager lægen udredningen, stabiliseringen og behandlingen af patienten indtil overflyttelse til en stamafdeling eller udskrivelse.

Afdelingen er placeret i et moderne akuthus, som også huser de øvrige akutte specialer. Akutafdelingen i Slagelse består fysisk af skadestuer, traumestuer omkring en CT-scanner og behandlings- og observationsstuer.

Akutafdelingen har 17 sengepladser til de akutmedicinske patienter. Akutafdelingen modtager, triagerer, stabiliserer og initierer behandling af patienter med medicinske, kirurgiske og neurologiske akutte tilstande. Patientgrundlaget findes i hele spektret fra lette og simple tilstande til tidskritiske og komplekse diagnoser. De mest syge patienter modtages af et team, hvor du som teamleder koordinerer samarbejde og indsats mod en hurtig diagnose og afklaring. Patienter, der vurderes stabile visiteres primært til medicinsk modtageafsnit, der bemandes med intern medicinske læger.

Vi har ca. 70.000 henvendelser om året, hvoraf ca. 750 triageres røde.

Vi har fokus på hele tiden at højne kvaliteten i det lægelige arbejde, hvorfor vi også prioriterer at være repræsenteret ved de akutmedicinske konferencer og fora.

På afdelingen har vi prioriteret en god lægebemanding og har både forvagt, mellemvagt og bagvagt i tilstedeværelsesvagt døgnet rundt.

Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse over for KBU læger, læger i introduktionsstillinger og hoveduddannelseslæger. Vi tilstræber at give de nye læger en omsorgsfuld og tryg start på deres arbejdsliv.

Det ligger os meget på sinde, at der er et godt arbejdsmiljø på afdelingen, da vi mener, at det er en vigtig forudsætning for at kunne vokse. Som Ledende Overlæge på afdelingen forventes det at kandidaten bidrager til både det gode arbejdsmiljø og uddannelse af vores nye kolleger.

Afdelingsledelsen, som du referer til, arbejder ud fra ABCDE-princippet:

A. Arbejdsmiljø og trivsel

B. Beredskab

C. Compassion

D. Dialog

E. Evaluering løbende

Der findes gode togforbindelser til Slagelse fra både Fyn og Sjælland og mødetiderne på afdelingen er tilpasset efter togene.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med det akutmedicinske speciale i centrum
  • Fleksibilitet med fokus på work-life balance
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel i gruppen
  • Med tiden mulighed for administrative opgaver
  • En afdeling i udvikling
  • Et dedikeret team bestående af forskellige faggrupper og et godt kollegialt samarbejde
  • En arbejdsplads med stort fokus på uddannelse af de forskellige faggrupper, så alle kommer tryg på arbejde.
  • En plads omkring bordet i vores ledelsesteam.

Om dig:

  • Speciallæge i akutmedicin
  • Kan skabe fagligt flow med det gode patientforløb i centrum.
  • Kan holde hovedet koldt i spidsbelastninger og samtidig holde den gode tone.
  • Har fokus på eget bidrag til arbejdsmiljø.
  • Har interesse for ledelse og udvikling.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 23.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge for Akutafdelingen Malene Kloster på tlf. 93 56 69 98, [email protected]

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
034333

SPECIALE
Akutmedicin

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
29. april 2024

ANSØGNINGSFRIST
26. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. august 2024

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2557343//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.