Get latest jobs before others

Visitatorer til Social Service, Strategi & Samarbejde

Guldborgsund Kommune



I Social Service, Strategi & Samarbejde bidrager vi til, at Guldborgsund Kommune er et godt sted at leve og bo - også for mennesker i sårbare og svære livssituationer. Vi håber, at du vil være med til dét arbejde, og at du derfor vil gribe muligheden for at blive en af vores nye kollegavisitatorer til det specialiserede socialområde.

Da tre af vores fantastiske kollegaer går på henholdsvis pension, flytter til udlandet og har fået job andet sted, har du nu mulighed for at blive en del af Social Service Strategi & Samarbejde, hvor vi er fælles om at løfte kerneopgaven. Det gør vi altid i tæt samarbejde med medborgerne på det specialiserede socialområde.

Som en af vores nye kollegaer vil du varetage sagsbehandling for voksne med betydeligt nedsat socialt og/eller psykiskfunktionsniveau. Vores medborgere bor både i og udenfor Guldborgsund Kommune, og derfor er det en forudsætning, at du har kørekort, så du kan møde medborgerne, hvor de er.

Vores primære opgaver knytter sig til sagsbehandling for voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau bl.a. socialt udsatte, psykisk syge, udviklingshæmmede og fysisk handicappede.

Vi har blandt andet fokus på:

  • En styrket visitationspraksis med afsæt i VUM 2.0. og den recoveryorienterede rehabiliteringstilgang
  • Opfølgning, tæt dialog og samarbejde mellem myndighed og udfører
  • Retssikkerhed gennem borgerinddragelse, kompetenceudvikling og regelforenkling

Vi tror på, at håb og mening er en rettighed for alle. Vores opgave er at give mulighed for at vores medborgere kan udvikle sig positivt, påvirke deres eget liv og deltage i relevante fællesskaber. Vi gør os umage for at alle stemmer høres, og at bringe forskellige perspektiver og ressourcer i spil, når vi finder løsninger og svar på de udfordringer, vi står overfor. Det er vores intention, at alle borgere skal føle sig trygge og føle sig hørt i mødet med os.

Vi er godt 35 kolleger i Social Service Strategi & Samarbejde, fordelt på afdelingerne Social Service, der dækker visitation af det specialiserede voksenområde, herunder Servicelovens; §§85, 97, 98, 103, 104, 107, 108, 109, 110 samt ABL §105/SEL §85, og Strategi & Samarbejde, der dækker visitation af områderne i Servicelovens; §§ 95, 96, 100 og 102. I afdelingen Strategi & Samarbejde er ligeledes en konsulentenhed og Team Special, der varetager visitation af hjælpemidler inden for det specialiserede socialområde.

To visitatorer i Social Service
Vi søger to visitatorer der kan indgå i Social Services arbejde med visitation på det brede, specialiserede socialområde.

Du vil blive en del af en afdeling, hvor du sammen med dine kollegaer skal:

  • Afklare medborgernes fysiske og/eller psykiske funktionsniveau og rehabiliteringspotentiale ud fra de muligheder og relationer, den enkelte borger har
  • Vurdere behov for indsatser, opstille mål og træffe socialfaglige afgørelser
  • Sikre fagligt velbegrundede og helhedsorienterede indsatser
  • Følge op på handleplaner, mål og indsatser
  • Sikre medborgernes retssikkerhed

En visitator i Strategi & Samarbejde:
Vi søger én visitator, der kan indgå i Strategi & Samarbejdes arbejde med visitation på BPA-området (§§95 og 96) samt §§100 og 102, hvor du sammen med din kollega skal:

  • Afklare medborgernes fysiske og/eller psykiske funktionsniveau og rehabiliteringspotentiale, ud fra de muligheder og relationer, den enkelte borger har
  • Vurdere behov for indsatser, opstille mål og træffe socialfaglige afgørelser
  • Sikre fagligt velbegrundede og helhedsorienterede indsatser
  • Følge op på handleplaner, mål og indsatser
  • Sikre medborgernes retssikkerhed

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Er du uddannet ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog eller sygeplejerske er du også velkommen til at ansøge hvis du har erfaring med området.
  • Har erfaring med myndighedsopgaven og er klar på din funktion som visitator
  • Kan navigere i uforudsigelige og komplekse situationer
  • Kan opsøge og give faglig kollegial sparring ved behov
  • Har kørekort og er vant til at køre bil.
  • Har lyst til at arbejde i et stærkt fællesskab, hvor inspiration og nysgerrighed er en logisk tilgang i hverdagen.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i et center, hvor der er højt til loftet og de sociale hjerter banker i takt med dine kollegaer, som alle brænder for kerneopgaven
  • Fleksible arbejdsdage/arbejdstilrettelæggelse og en høj grad af tillidskultur
  • Arbejde i en organisation i forandring
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde
  • Ledelse, der vægter dialog, inddragelse og anerkendelse højt.

"Som medarbejdere i Social Service, Strategi & Samarbejde oplever vi, at vi bliver set og hørt, og at vi kan være med til at sætte vores præg på de løsninger, vi finder frem til i fællesskab.”

Social Service, Strategi & Samarbejde i Center for Trivsel & Social Indsats
Social Service, Strategi & Samarbejde er en del af kommunens Center for Trivsel & Social Indsats.
Enheden består af visitatorer i Team Social og Team Special, som varetager myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde og det specialiserede hjælpemiddelområde. Enheden består også af tværgående konsulenter, der blandt andet understøtter det politiske niveau og organisationsudvikling i det samlede center.
Vi vægter dialog, helhedssyn, tidlig og rettidig indsats, samskabelse og realisering af potentialer højt. Vores kerneopgave er at støtte alle borgere i at mestre egen tilværelse bedst muligt og have mulighed for at indgå i relevante fællesskaber.
Du kan læse mere om Center for Trivsel og Social Service på vores hjemmeside vierfaelles.dk.

Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til:

  • Konstitueret afdelingsleder af Social Service, Mie Holm på tlf. 25180434
  • Afdelingsleder af Strategi & Samarbejde, Heidi Utermøhl på tlf. 25181778
  • Leder for Social Service, Strategi & Samarbejde Rikke Bumbech Frederiksen på tlf. 25182721.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på fuldtid og du har mulighed for at tilrettelægge din arbejdsdag, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.

Er du klar til at sende en ansøgning?
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV senest torsdag d. 23. maj 2024. Samtaler gennemføres mandag d. 27. maj 2024. Vi vil rigtigt gerne have, at du kan starte hos os hurtigst muligt - senest d.1. juli 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Social Service Strategi & Samarbejde

Ansøgningsfrist: 23 May 2024

Placering: Parkvej, 37, 4800, Nykøbing Falster

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Guldborgsund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 May 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2557691//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.