Get latest jobs before others

Bliv studentermedhjælper i BDO’s Rekrutteringsteam i Aarhus - skal du med på holdet?

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



Drømmer du om at blive en del af en People & Culture afdeling med dygtige og imødekommende kolleger, og vil du være med til at rekruttere fremtidens rådgivere og gøre en forskel? Så er det dig, vi mangler som studentermedhjælper i vores Rekrutteringsteam i Aarhus.

Dagligdagen i Rekrutteringsteamet
Som vidensvirksomhed er mennesker vores største aktiv, og det er afgørende for BDO at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere med de rigtige kompetencer i et stærkt konkurrencepræget kandidatmarked. Derfor står rekruttering højt på den strategiske agenda i BDO.

Din opgave bliver via search gennem LinkedIn Recruiter at finde det bedste kandidatfelt til vores rekrutteringsprocesser. Du er ikke bange for aktivt at tage kontakt til kandidaterne, skabe tillidsfulde relationer og matche kandidaters potentiale med vores spændende jobmuligheder. Derfor er du nøglepersonen, lige fra afdækningssamtaler med vores respektive BDO-kontorer, til screening og præsentation af kandidater til vores rekrutterende ledere. Derudover vil du løbende være med til at udvikle og forbedre vores rekrutteringstilgang, og du vil blive superbruger i vores rekrutteringsværktøjer.

Hvem er du?
Vi søger en kommunikativ stærk studentermedhjælper, der vil blive en del af et dynamisk team, men samtidig trives med at arbejde selvstændigt. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som vil give dig oplæring, indsigt, arbejdsglæde og meget mere.

Som person er du udadvendt, og dine skarpe kommunikationsevner afspejler, at vi i BDO møder vores kunder, samarbejdspartnere og kandidater i øjenhøjde. Du formår at holde fremdrift, også når opgaverne ikke er nemme og har en systematisk og detaljeorienteret tilgang til opgaverne.

Ideelt er dit studie indenfor HR, kommunikation eller lignende, men din studieretning er ikke afgørende. Vi ser dog gerne, at du minimum har 2 år tilbage af dit studie, så du løbende kan tilknytte den erfaring, du opbygger i rollen. Derudover er det vigtigt, at dine kompetencer matcher arbejdsopgaverne, og at du har et ønske om at arbejde med HR.

Vi forventer, at du kan arbejde 15-20 timer ugentligt, men vi er naturligvis fleksible i forhold til planlægning af undervisning og eksaminer.

Kan du sætte flueben ved de fleste af ovenstående arbejdsopgaver og evner? Så send endelig din ansøgning vores vej.

Hvad kan du forvente?
Du bliver en del af en ambitiøs People & Culture afdeling, der hovedsageligt er placeret i Aarhus. Teamet beskæftiger sig med forskellige discipliner, herunder ledelses- og medarbejderudvikling, rekruttering, kontraktudarbejdelse og meget mere. Vi er én People & Culture afdeling, selvom vi har forskellige roller, og prioriterer at bruge tid med hinanden, både i og udenfor arbejdstiden. Vi spiller hinanden gode og har en fantastisk holdånd til gavn for forretningen, og vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt.

Kort om BDO – resten skal opleves
BDO har 34 kontorsteder fordelt over hele Danmark, og ét i Grønland, samt mere end 1.700 medarbejdere, der tilsammen udgør et stort fagligt netværk af specialkompetencer. BDO’s internationale netværk tæller mere end 166 lande og over 115.000 ansatte på verdensplan. Vores nye domicil i Aarhus C’s nye bæredygtige bydel ”Trælasten” byder på kvadratmeter i massevis, medarbejderlounge og tagterrasse, for blot at nævne få af de ting, du kan se frem til. Med det nye domicil er rammerne for vores fortsatte væksteventyr skabt, og vi håber, at du vil være en del af rejsen.

Må vi høre lidt om dig?
Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores hold. Vi indkalder til samtaler løbende, og håber på, at den rigtige kollega kan tiltræde den 1. eller 15. september. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Claus René Roserin, Director, Lead of Recruitment, på [email protected] eller på +4531164626.

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Afdeling: Rekruttering - 10601

Placering: Vestre Ringgade, 28, 8000, Aarhus

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Kystvejen 29, 8000 Aarhus C

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2557929//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.