Get latest jobs before others

stabschef for Økonomi & HR i Ældre- og Handicapforvaltningen

Odense Kommune



Stabschef til Økonomi & HR i Ældre- og Handicapforvaltningen
En central chefstilling på et væsentligt og højt prioriteret velfærdsområde.

Ældre- og Handicapforvaltningen løfter Odenses opgaver inden for ældre-, handicap- og sindslidelsesområderne. I Ældre- og Handicapforvaltningen er det en helt grundlæggende antagelse, at alle voksne ønsker at bestemme selv og have mest mulig indflydelse på eget liv. Det er udgangspunktet for samarbejdet med borgeren og de indsatser, der er brug for. Derfor er Strategien for Rehabilitering grundlaget for samarbejdet med alle borgere, der henvender sig i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Stabschefen er tæt på det hele – i centrum af forvaltningen og har en stor aktionsradius ind i helheden gennem mange samarbejder:

Med direktøren
som du har et meget tæt samarbejde med i rollen som forbindelsesofficer. Du er en central aktør, der skal have fingeren på mange pulse og derved bidrage til, at direktøren løbende er ”klædt på”; er informeret og opdateret om stort og småt i og uden for forvaltningen. Du assisterer direktøren i betjening og rådgivning af Ældre- og Handicapudvalget, så de bibringes økonomisk indsigt og overblik, som grundlag for deres politiske ledelse af området.

Med den strategiske chefgruppe
der samler, koordinerer og sætter en fælles retning for de 4300 medarbejdere fra mange forskellige faggrupper. Du bliver del af en chefgruppe, der abonnerer på helhedstanken og at vi alle er brikker ind i fællesskabet.

Med staben
Økonomi & HR og dens 70 medarbejdere, der understøtter forvaltningens 175 ledere med såvel styringsredskaber, data, økonomiske analyser og nøgletal som med generel ledelses- og organisationsunderstøttelse bredt i forvaltningen.

Med den øvrige kommunale organisation
blandt andet i kommunens stabschefforum – et tværgående forum, hvor stabscheferne fra de 7 forvaltninger mødes regelmæssigt med henblik på at koordinere og planlægge indsatser på tværs i hele kommunen, hvor det er relevant og værdifuldt. Du formidler Ældre- og Handicapforvaltningens dagsordner og perspektiver i den store kommunale koncerns dagsordner - og vice versa. Stabschefforum arbejder understøttende, simultant med processerne i direktørgruppen.

Dine opgaver er i alle relationer at skabe

  • Sikker økonomistyring, som løbende tilpasses fremtidens tilbud for en borgergruppe i forandring.
  • Processer og udvikling af uddannelse, rekruttering og fastholdelse, som imødekommer de kommende udfordringer med velfærdsmedarbejdere.
  • Synergi og sammenhæng imellem Økonomi & HR og have blik for, hvordan vi også fremadrettet får skabt sammenhæng og synergier mellem de to områder.

Vi søger en
chef til Økonomi & HR, der favner den offentlige økonomistyring, og kan gennemskue kompleksiteten i den kommunale økonomi – og som samtidig kan favne arbejdet med ledelsesunderstøttelse i forhold til arbejdsmiljø, rekruttering, sygefravær og uddannelse af elever.

Du skal både have stærke økonomistyringskompetencer, være en dygtig leder og så må du gerne have stor veneration for vores kerneopgave og målgrupper.

Du kan læse mere om stillingen i det uddybende notat. Her kan du også se de krav og forventninger, som Ældre- og Handicapforvaltningen har til den nye stabschef. Du er velkommen til at ringe til adm. direktør Gitte Østergaard på telefon 2712 0202 eller til Mercuri Urval, konsulent Jan Kjeldsmark på telefon 4073 4950.

Se også www.odense.dk for information om kommunen.

Du kan søge stillingen via Mercuri Urvals hjemmeside – www.mercuriurval.com. Ansøgningsfristen udløber den 3. juni 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Ledelse og Projektledelse

Ansøgningsfrist:
3. juni 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. august 2024

Kontaktperson:
Gitte Østergaard

Kontaktperson:
Jan Kjeldsmark

Tlf. nr.:
4073 4950

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2558437//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.