Get latest jobs before others

Chief Development Officer til forsvarets it-organisation, Cyberdivisionen

Forsvaret



Træd ind i rollen som Chief Development Officer (CDO) i én af Danmarks største offentlige it-organisationer og sæt dit aftryk på en digitaliseringsrejse, der bliver afgørende for fremtidens forsvar.

Om os
Ambitionerne og prioriteringen om et forsvar der kan imødekomme tidens udfordringer stiller store krav—også til it-området. Det indebærer blandt andet, at Forsvaret bliver mere digitalt, datadrevet og i stand til i endnu højere grad at udnytte de teknologiske muligheder.

”Forsvaret er i rivende udvikling. Det stiller store krav til digitalisering, konsolidering og udvikling af forsvarets it løsninger, hvor især sikkerhed, hastighed, standardisering og AI-baseret analyse af enorme datamængder, skal være med til at assisterede brugere i beslutningsprocesser og understøtte interoperabilitet på tværs samt i NATO-alliancen,” fortæller Cyberdivisonens direktør, Per Skovgaard Rosen.

Derfor får vores kommende CDO en afgørende rolle i forhold til at løfte og modernisere Forsvarets udviklingsdomæne. En unik stilling med potentiale til at præge en historisk opbygning og transformation, der hører sjældenhederne til, og hvor formålet om et sikkert Danmark, er til at mærke.

Om stillingen
HVILKEN STILLING TRÆDER DU IND I?

Som CDO bliver du chef for organisationens it-udviklingsorganisation, Center for Udvikling. Du indgår i Cyberdivisionens direktion, som foruden dig består af direktøren, vicedirektøren, centerchefen for Teknologi (CTO) og centerchefen for Support og Operations (COO).

Center for Udviklings overordnede opgave er at sikre, at Cyberdivisionen er en troværdig og effektiv digitaliseringspartner for forsvarsministeriets koncern. På nuværende tidspunkt består centeret af omkring 70 ledere og medarbejdere fordelt på 2 afdelinger og 6 sektioner:

Forretningssamarbejde

  • Forretningsanalyse
    • It-projektledelse
    • Robotics• Deltage i konferencer og netværk samt være på forkant med udvikling og trends på området

• Samarbejde internationalt med EU/NATO i udviklingsøjemed

• Bidrage til overordnet compliance og overholdelse af regler samt bestemmelser på området, uden at lade disse begrænse udvikling og eksekveringsevne

• Fungere som organisationens ansigt udadtil, både i Forsvarsministeriets koncern, men også repræsentere Cyberdivisionen ud mod samarbejdspartnere og øvrige teknologivirksomheder

• Stå i spidsen for en gennemført og konkurrencedygtig arbejdskultur, der medvirker til fastholdelse, motivation og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere

• Medvirke til et stærkt og tæt tværgående samarbejde internt i divisionen for at sikre den fornødne opgaveløsning og videndeling på tværs samt en sund og stabil drift af organisationen

• Gå forrest i digitaliseringen af koncernens forretningsprocesser samt facilitere introduktionen af nye teknologier

• Skabe frugtbare relationer på tværs af ministerområdet, der sikrer et kundeorienteret fokus baseret på tillid og troværdighed

• Bidrage positivt til den igangværende transformation i Cyberdivisionen og resten af koncernen, hvilket indebærer at modernisere og fremtidssikre it-understøttelse af hele ministerområdet

• Påtage dig ledelsesopgaven af Center for Udvikling, herunder prioritere indsatsområder, træffe beslutninger samt sætte mål og rammer for den videre strategiske udvikling

DINE PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER INDEBÆRER AT:

Arkitektur
• Enterprise Arkitektur
• System- og Teknologiarkitektur
• Battlelab (afprøvning og udvikling af fremtidig teknologi + NATO samarbejde)

Om dig
HVILKEN ERFARING KOMMER DU MED?

Du kommer med en stærk og veldokumenteret ledelsesmæssig erfaring fra en lignende stilling i en større, kompleks it-organisation. Du trives i og med at lede forandringer, har erfaring med ledelse af ledere og har stået i spidsen for større transformationer med fokus på it-udvikling og innovation.

Dine ledelsesmæssige evner gør dig i stand til at levere klare budskaber og rammer for organisationen, og din gennemslagskraft sikrer, at der eksekveres på dine ansvarsområder. Du er en synlig leder i hverdagen, og formår at lede ned ad, opad, udad og på tværs, samt stille dig op på ølkassen. Den vækst organisationen ser ind i, fordrer endvidere, at du er en naturlig kulturbærer, som formår at tiltrække såvel som fastholde kvalificerede medarbejdere, og ser dette som altafgørende, for at lykkes.

Du er vant til at operere på et strategisk niveau samt navigere i en organisation med høj kompleksitet og politisk bevågenhed, hvilket kræver et betydeligt abstraktionsniveau.

Din erfaring er sandsynligvis suppleret med en længere videregående uddannelse inden for it, datalogi eller lignende.

VISIONÆR, RELATIONEL OG SAMARBEJDSORIENTERET

Som person går du forrest i udviklingen af it-organisationen ved at tænke innovativt, strategisk og visionært. Du besidder en vis portion mod og risikovillighed, der gør dig i stand til at træffe beslutninger med fokus på udvikling, fremdrift og eksekvering, som naturligvis er inden for de lovmæssige rammer.

Som organisationens ansigt udadtil, er du relationelt drevet og proaktiv i at etablere troværdige og tillidsfulde netværk både ud mod forretningen/kunderne, samarbejdspartnere og internt i organisationen.

Da det tværfaglige samarbejde vægter højt i organisationen og direktionen, er du en samarbejdsorienteret leder med hele organisationens mål for øje, og finder det indlysende, at ingen sejrer alene.

Dine gode kommunikative evner gør dig i stand til at kommunikere med mangeartede interessenter, på både dansk og engelsk, mundtligt som skiftligt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer. Der er mulighed for ansættelse på åremål.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 38. Ansøgningen skal i så fald stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Arbejdsstedet er primært i Ballerup, men der må forventes rejsedage til divisionens øvrige lokationer rundt om i Danmark.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2024.
Samtaler forventes afholdt fra uge 23. Der vil som en del af ansættelsesforløbet indgå personligheds- og færdighedstest.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. september 2024 eller snarest derefter

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

KONTAKT OG ANSØGNING

Kan du se dig selv i rollen, glæder vi os til at modtage din ansøgning, som du sender sammen med dit CV og eventuelle eksamensbeviser via linket.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for Cyberdivisionen, Per Skovgaard Rosen, på tlf. +45 4024 3199.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent, Heidi Ostenfeld ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på tlf. +45 3266 5373.

Vi glæder os til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kollegaer i Forsvaret – både dem i felten og dem bag skrivebordene.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE OG CYBERDIVISIONEN

FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og logistik. Dermed anskaffer, driver og bortskaffer FMI al materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen, Arktisk Kommando, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er uanset, om det er til lands, til vands, i luften, i rummet eller i cyberspace.

FMI er en af Danmarks mest alsidige arbejdspladser med ca. 2.700 medarbejdere (3/4 civile og 1/4 militære) fordelt ud over hele kongeriget med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Cyberdivisionen i FMI består af ca. 650 medarbejdere fordelt rundt om i Danmark, men med hovedkontor i Hvidovre. Vi leverer it-ydelser til ca. 21.000 ansatte i Forsvarsministeriets koncern. Divisionen har til formål at levere god service, stabil it-drift, et effektivt cyberforsvar samt endnu bedre forudsætninger for at gå forrest i de kommende års digitalisering af ministerområdets operationer og forretningsprocesser.
I Cyberdivisionen har vi en vigtig opgave — ikke kun i fredstid, men i særdeleshed også i krise– og krigstid, og netop derfor giver vores job mening som aldrig før.

Du kan læse mere på www.fmi.dk og om Cyberdivisionen på www.fmi.dk/da/it-og-cyberomraadet.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Ballerup, Danmark

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2558644//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.