Get latest jobs before others

Vil du have et job, hvor du gør en forskel? Så bliv en af vores nye socialrådgivere i Familiesektionen

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 21. maj 2024

Vi søger lige nu tre socialrådgivere til Familiesektionen. En til det specialiserede børneområde, en til de sociale distriktsteams og en til vores modtagelse.

Som socialrådgiver hos os vil dit fokus ikke kun være på barnet eller den unge med særlige behov. Du kommer derimod til at arbejde med hele familien og er dermed med til at sikre viden og kontinuitet for familien.

Du bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, en tydelig ledelse og kolleger som er gode til både det monofaglige og det tværfaglige samarbejde. Vi sætter en dyd i høj faglighed, anerkendelse og masser af grin. Og er du nyuddannet, hjælper vi dig selvfølgelig og giver dig en god oplæring og mentorordning.

Vi har flextid og mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage. Fredag er en fast administrativ dag, hvor det skriftlige sagsarbejde får plads. Men det bidrager til, at vi går på weekend med mere ro i maven.

Du kan gøre en forskel
Dine opgaver udgør en vigtig brik i forhold til at gøre en forskel for børn, unge og familier. Ud over løbende at tilbyde råd og vejledning, får du også mulighed for at følge de indsatser, vi sætter i søen fra start til slut.

I Familiesektionen i Hillerød Kommune arbejder vi kontinuerligt og målrettet på, at have et sagstal, som giver mulighed for at løse opgaverne rettidigt, med omtanke og med mere tid til den enkelte familie og den fælles tværfaglige opgaveløsning. Vi har derfor med politisk støtte opnormeret med flere socialrådgivere igennem det sidste år og gør det nu igen i forbindelse med barnets lov.

Tre nye medarbejdere til tre forskellige områder
Vi søger som sagt tre nye medarbejdere til tre forskellige områder. Du kan læse mere om, hvilke opgaver, der er knyttet til hvilke områder her

  • Opgaverne på det specialiserede børneområde er fx at
    • tilbyde løbende råd og vejledning til børn og unge med funktionsnedsættelser samt deres familier
    • sagsbehandle ansøgninger om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning mm.
    • udarbejde afdækninger, børnefaglige undersøgelser samt barnets/den unges plan
    • iværksætte og følge op på indsatser i forhold til børn, unge og deres familier
    • tilbyde konsultativ sparring til skoler og indgå i et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejerske, psykolog og logopæd.
  • Opgaverne på det sociale børneområde er fx at
    • udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser samt barnets eller den unges plan
    • iværksætte og følge op på indsatser i forhold til børn, unge og deres familier
    • tilbyde konsultativ sparring til daginstitutioner og indgå i et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejerske, psykolog og logopæd
    • tilbyde råd og vejledning til børn, unge og deres forældre
  • Opgaverne i modtagelsen er fx at
    • 24 timers vurdere alle underretninger og udarbejde screeninger
    • partshøre og visitere til § 30 tilbud
    • yde råd og vejledning
    • tilbyde konsultativ sparring til skoler og indgå i et tværfagligt team, bestående af sundhedsplejerske, psykolog og logopæd
    • indgå i akutte vagtopgaver

Hvem er vi?
I Familiesektionen er vi 42 socialrådgivere, som er fordelt i fire distriktsteams, en modtagelse og to specialteams. Alle teams rummer viden om spædbørn, småbørn og unge og i alle team er der en god blanding af nyuddannede og medarbejdere, som har været her i mange år. Herudover er vi tre familieplejekonsulenter, fire faglige ledere og en sektionsleder.

Vi er alle samlet på samme etage på rådhuset, og det er vi rigtig glade for! Det gør det tværfaglige samarbejde lettere, når vi kender hinanden godt, og samtidig har vi også brug for og mulighed for monofaglighed. Vi har en stor udføreenhed som også er nogle af vores nærmeste samarbejdspartnere, og sammen med dem udvikler vi kontinuerligt tilbud som passer til borgernes behov for støtte.

Der er til det specialiserede børneområde er der ansættelse fra den 15. august 2024.
Til modtagelsen og det sociale børneområde er der ansættelse fra den 1. juli 2024.

Ansøgningsfristen
er den 21. maj 2024 og vi afholder samtaler i den 27 og 28 maj 2024 på Hillerød rådhus.
Skriv gerne hvilke(n) af stillingerne du er interesseret i.

Er du nysgerrig og vil vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkomme til at ringe til sektionsleder i Familiesektionen Line Stentoft på telefon 72 32 55 20.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
21. maj 2024

Tiltrædelse
1. juli og 15. august 2024

Kontakt
Sektionsleder Line Stentoft, telefon 72 32 55 20

Arbejdssted
Familier og Sundhed (administrationen)

Ansættelsesforhold
37 timer

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hillerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (21 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2559353//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.