Get latest jobs before others

Teamchef - arbejdsparate ledige og Infocenter

Rødovre Kommune



Om jobbet
Rødovre Jobcenter søger en teamchef til at lede 27 engagerede medarbejdere fordelt på 3 teams, der alle samarbejder tværfagligt i organisationen. Som teamchef vil du være en central del af Jobcentrets ledelsesteam og have ansvaret for at skabe og opretholde en positiv og inkluderende arbejdskultur. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af trivsel, anerkendelse og respekt, hvor åbenhed, feedback og dialog er centrale elementer.

Du vil være ansvarlig for følgende områder:
Infocentret: Her vil du lede medarbejderne, der håndterer telefoniske og fysiske henvendelser fra borgere, samarbejdspartnere og virksomheder.
Myndigheden for arbejdsparate forsikrede og ikke-forsikrede ledige: Du vil have ansvaret for sagsbehandlingen og koordineringen af indsatsen, sikre overholdelse af lovgivningen og rettidighed samt at borgerne modtager den rette støtte til selvforsørgelse.
Indsatsen for tilbud til arbejdsparate forsikrede og ikke-forsikrede ledige: Du vil her have ansvaret for tilrettelæggelse af kursus- og virksomhedsrettede indsatser, som giver borgerne den nødvendige støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Din profil
Vi søger en teamchef med følgende kvalifikationer:
Ledelseserfaring på beskæftigelsesområdet og et dybdegående kendskab til arbejdsmarkedet og lovgrundlaget for arbejdsparate og ledige.
Evnen til at organisere og tilrettelægge opgaverne i en kompleks driftsorganisation samt erfaring med de tilhørende administrative fagsystemer.
Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, der arbejder med både landspolitiske og kommunalpolitiske mål samt forventninger til indsatsen.
Ledelseserfaring og evnen til at motivere og engagere medarbejderne samt evnen til at skabe en åben og tillidsfuld kommunikation. Du har lyst til aktivt at arbejde med medarbejderudvikling og kompetenceudvikling.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende og meningsfuld stilling i en organisation, der prioriterer medarbejdernes trivsel og udvikling. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på arbejdsmiljøet og bidrage til en positiv udvikling af teamet og arbejdskulturen.
Du får en arbejdsplads, hvor der er stor tillid til, at du selvstændigt kan lede dit område samt opbakning til nye og kreative idéer og dermed en risikovenlighed til at prøve nyt. Du får også en politisk- og en forvaltningsledelse, der anerkender at beskæftigelsesområdet er en særdeles kompliceret og ofte modsætningsfyldt ledelsesopgave, og hvor fejl er uundgåelige - men noget vi lærer af.
Derudover bliver du en del af et dynamisk ledelsesteam, der arbejder konstruktivt med at lære af fejl og forbedre vores indsats kontinuerligt.
Som støtte dit ledelsesarbejde har teamet en faglig koordinator som understøtter dit ledelsesrum.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med start medio august 2024.

Hvis du vil vide mere
Kan du læse mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte Konst. Jobcenterchef Vigga Hassing Pedersen på 3637 7033, Teamchef Mark Nicolai Høyer på 3068 5365 eller Faglig koordinator Tina Sara Corlin Juul på 2139 4881

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 13. juni 2024.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rødovre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2559557//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.