Get latest jobs before others

Medicotekniker til Område OUH

Region Syddanmark


Sætter du en ære i at levere god service og have tilfredse kunder og derigennem gøre en forskel for patienterne? Vil du være med i den rivende udvikling af teknologier og nye behandlingsformer? Vil du arbejde med medicinsk udstyr i sygehussektoren i tæt samarbejde med det kliniske personale og dygtige kolleger?
Så er Medicoteknik arbejdspladsen for dig!
Vi søger en medicotekniker til en spændende stilling i Område OUH hvor man kan blive en del af vores kirurgiteam som blandt andet beskæftiger sig med endoskopi, laserudstyr, el-kirurgi, navigationsudstyr, operationslamper samt andre medicotekniske installationer på bl.a. operationsstuer. Det primære arbejdssted for stillingen er på OUH i Odense, men der kan forekomme kørsel til OUH´s andre matrikler herunder Svendborg, Nyborg og Ærø og OUH’s øvrige matrikler i Odense, det er derfor en forudsætning, at du har kørekort (B).

Du vil indgå i et team med gode kolleger som respekter, hjælper hinanden, dyrker holdånden og det gode arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at vi udvikler os og sammen som team og fejrer vores successer. Du vil blive en del af holdet som pt. består af 21 medicoteknikere, 3 lærlinge, 1 studentermedhjælper, 2 teamkoordinatorer samt 1 områdeleder.

Er du blevet nysgerrig på Medicoteknik som din kommende arbejdsplads og kollegerne i Område OUH, kan du se vores præsentationsvideo nederst i stillingsopslaget.

Funktionsområder

  • Teamet varetager løbende reparationer og planlagt forebyggende vedligehold af medicinsk udstyr
  • Gennemfører registrering, sikkerheds- og modtagekontrol samt risikovurdering af nyt apparatur før ibrugtagning ud fra interne procedure
  • Medicoteknikerne i teamet har hver især et bredt kendskab til de kliniske opgaver og det understøttende apparatur. Der er en tæt dialog og sparring med det kliniske personale.
  • Rådgivning af det kliniske personale i brugen af det medicotekniske apparatur, deltagelse i indkøbsprojekter og efterfølgende installation af apparatur samt kontakt til eksterne leverandører
  • Netværksopkobling, sikkerhedsopdateringer og håndtering af integrationer mellem apparaturet og IT-systemerne
  • Deltagelse i vagtordning i område OUH

Din profil

  • Du kan være udlært inden for medicoteknik, elektronik, automatik eller tilsvarende
  • Du har god forståelse for teknik, elektronik og basal IT, og har et ønske om at opnå en bred viden indenfor medicotekniske teknologier
  • Du er serviceminded, praktisk anlagt og har vilje til at skabe resultater.
  • Du kan prioritere opgaverne i en travl, tværfaglig og varieret hverdag
  • Du har ordenssans, er omhyggelig og er kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • Du er en udadvendt af natur, positiv, proaktiv og er en god samarbejdspartner idet vi har tæt samarbejde med sygehusets personale.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i et dynamisk sundhedsteknologisk miljø
  • Et arbejdsområde der er højt specialiseret, derfor har vi et grundigt introforløb samt tilknyttet en mentor det første år af din ansættelse. Ydermere er der gode muligheder for interne og eksterne kurser/uddannelse
  • Et fagligt stærkt team med stort engagement
  • Medindflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver og hvor teamet hjælper og sparrer med hinanden
  • En arbejdsplads, hvor vi praktiserer frihed under ansvar, har en uhøjtidelig, venlig og humoristisk omgangstone og hvor sammenhold og fællesfølelse prioriteres højt.
  • 37 timers stilling fra mandag til fredag. Herudover bliver du en del af vores vagtordning/tilkaldevagt som dækker alle ugens 7 dage i den uge hvor du har vagten.

Som medicotekniker i område OUH bliver du en del af flytningen og de opgaver der er forbundet hermed til Det nye OUH – et af Danmarks største byggerier. Byggeriet af Det nye OUH vil samle det nuværende OUH, Børn- og Ungepsykiatrien samt voksenpsykiatrien med Syddansk Universitet. Medicoteknik har en stor rolle som sparringspartner og rådgiver i forbindelse med etablering af samtlige lokaler, hvor der indgår medicoteknisk udstyr.

Vores medarbejdere er ansat på en flekstidsordning og har en række andre attraktive personalegoder.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tildeling af individuelle tillæg.

Ansættelse
Ansættelsen er pr. 1. august 2024

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag d. 2. juni 2024

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 10. juni 2024.

Ansøgning skal sendes via rekrutteringssystemet.

Yderligere oplysninger
Oplysninger vedrørende stillingen kan fås hos områdeleder Albert Ejnar Kraaer på telefon 9944 0217.

Afdeling: Medicoteknik

Stillingsbetegnelse: Medicotekniker

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2560455//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.