Get latest jobs before others

Uuddannede klubassistenter med erfaring med autisme og udviklingshæmning til Klubben på UiU (28 timer ugentligt)

Københavns Kommune



Klubben på UiU hører under Barnets Lov §82, §83 og §84, og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UiU’s 10. klasses- og STU-tilbud. I klubåret 2023/2024 har der været 53 medlemmer tilknyttet. Fra den 1. august 2024 udvides Klubben til 65 medlemmer, da UiU får flere elever, som hører til Klubbens målgruppe. Alle vores medlemmer er unge med udviklingshæmning, og er på et tidligt udviklingstrin. Klubben er organiseret i fem teams. Du bliver ansat i Klubben, men er tilknyttet ét team.

Dine kolleger i Klubben består af pædagoger, psykomotoriske terapeuter og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser og unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen. Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting, til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen. I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter.

Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer, samt opfordrer dem til at gøre de ting, de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og arbejder med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD og Boardmaker.

Arbejdstider
Du bliver ansat i en 28-timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at du i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket og hvor Klubben er åben, at din ugentlige arbejdstid vil være tre dage kl. 08-16.15 og to dage kl. 08-17.00, hvilket betyder 12 uger af 42,75 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret med to-tre timer dagligt foruden møder. Et ugeskema vil for en uuddannet typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen:

Mandag kl. 13.15-16.15 Tirsdag kl. 13.00-17.00 Onsdag kl. 10.00-16.15 Torsdag kl. 13.15-17.00 Fredag kl. 13.15-16.15

Klubben har 10 gange om året aftenåbent til kl. 19.30, og otte gange om året personalemøde om tirsdagen fra kl. 10.00.

Vi ønsker os kolleger, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling, og som er engageret i deres arbejdsplads

Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kolleger med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet
  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kolleger og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er ledige fra den 1. juli 2024 eller snarest derefter. Ansættelsessstedet er Klubben på UiU, Uddannelsescenter UiU på Horsebakken i København NV. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
For nærmere information kontakt da pædagogisk leder Louise Pedersen på 3366 8930/2615 4719.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest tirsdag den 21. maj 2024
Ansættelsessamtalerne finder sted tirsdag den 28. maj. Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, kontaktes af pædagogisk leder Louise Pedersen angående besøg i Klubben fredag den 24. maj kl. 14.00.

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Gyldenløvesgade 15, København V

Gyldenløvesgade 15, København V

Horsebakken 19, København NV

Horsebakken 19, København NV

Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 21 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (21 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2561474//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.