Get latest jobs before others

Pædagoger til Elmehuset – et døgntilbud for børn og unge med autisme på Nørrebro (barselsvikariater)

Københavns Kommune



I Elmehuset kan du hver dag gøre en kæmpe forskel for børn og unge med psykiske handicap. Måske er du nyuddannet og søger dit første job indenfor pædagogfaget, eller måske er du senior med mange år på bagen – uanset hvad skal vi nok sørge for, at du bliver klædt på til opgaven og taget godt imod i dit nye job!

Vi søger lige nu to barselsvikarer til minimum ni måneders ansættelse fra den 1. august 2024.

Et hus under rummelig forandring
Elmehuset er et børne- og ungehjem for anbragte børn og unge, som består af Toppen, der er et aflastningstilbud for børn og unge i alderen 3-18 år, og Rampen/Hyblerne, der rummer døgnanbragte børn og unge. For at sikre, at vores tilbud også i fremtiden matcher målgruppen, er vi i gang med en omstillings- og udviklingsproces, da vi i løbet af 2024 udvider Elmehuset. I forhold til vores nuværende målgruppe skal vi i det 'nye' Elmehus fremover også kunne rumme børn og unge, som udover en autismediagnose kan være langt mere komplekse i deres diagnosebillede. Kort sagt er vi lige nu et 'hus' og en arbejdsplads under forandring.

Om jobbet
Toppen er Elmehusets aflastningstilbud for børn og unge i alderen 3-18 år med autismespektrumforstyrrelser, en normal begavelse og ofte i kombination med ADHD og angst. Vi råder over otte pladser fordelt på 32 børn og hver plads udgør 90 døgns aflastning om året. Vi gør hver dag vores bedste for at skabe et rummeligt og trygt fristed, hvor der er fokus på venskaber, oplevelser, kost, hygge og leg, ligesom det er vores faste mål, at alle børn og unge udfordres og udvikler sig i tiden hos os. Sammen med dine kollegaer skaber du hver dag de bedste rammer for vores børn og unge, ligesom du selv tager initiativ til at udvikle rammerne og den pædagogiske indsats, når du ser et behov. Dine primære opgaver vil være at sikre en struktureret dagligdag, drage omsorg for vores børn og unge samt fortsat udvikle den pædagogiske indsats og i fællesskab med dine kollegaer gøre Toppen til et trygt og dejligt frirum. Du har blik for såvel den enkeltes som fællesskabets muligheder, og du gør brug af dine stærke relationelle kompetencer til at skabe udvikling og læring – både hos dig selv, dine kollegaer og vores børn og unge. Du bliver en del af et fast team sammen med to kollegaer omkring en gruppe børn og unge med 1-3 normering. Elmehuset er beliggende i en nyrenoveret bygning i De Gamles By midt på Nørrebro med god plads både inde og ude.

Bliv en del af en arbejdsplads med visioner
I Elmehuset har vi visioner og mål om at skabe de bedste betingelser for vores børn og unge. Vi har et stærkt fællesskab omkring vores kerneopgave, og sammen stræber vi altid efter at blive endnu bedre. 'Vores personalegruppe i Elmehuset er kendetegnet ved en høj grad af selvrefleksion og videbegærlighed. Vi snakker, diskuterer og uddanner os sammen, og har netop derigennem opdaget, hvor stor en ressource og energikilde det er, at vi har så bred en vifte af erfarings- og uddannelsesbaggrunde. I fællesskab holder vi vores faglige udgangspunkter levende igennem lysten til at vende og dreje dem igen og igen, og energien til dette kommer uden tvivl fra et dybt fælles ønske om at gøre det bedst mulige for vores børn, unge og deres familier', Anne Maj, Institutionsleder for Elmehuset og Baunegård.

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor pædagogfaget. Måske er du nyuddannet med begrænset erfaring, men det vigtigste for os er, at du har interesse for lige præcis vores målgruppe og lyst til at lære samt udvikle dig i jobbet – vi skal nok klæde dig godt på til opgaven. Vi har stort fokus på kvaliteten i vores skriftlige dokumentation, og vi forventer derfor, at du er velformuleret på skriftligt dansk og forstår vigtigheden af at dokumentere vores pædagogiske indsatser og resultater. Derudover nyder du generelt børn og unges selskab, og det falder dig naturligt at håndtere konflikter, bevare overblikket samt tage velovervejede pædagogisk begrundede beslutninger – også i pressede situationer. Du er vedholdende og tålmodig i din relation med børnene og de unge, ligesom du proaktivt igangsætter og selv deltager i pædagogisk funderede aktiviteter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og det vil primært være aftenarbejde i hverdagene og blandede vagter hver anden weekend. I henhold til gældende aftaler i Københavns Kommune kan ansættelsen først træde i kraft, når kommunen har modtaget børne- og straffeattest. Vi indhenter desuden referencer inden ansættelse.

Sidder du nu og tænker – 'det er da lige mig'...
…så glæder vi os til at modtage din ansøgning! Har du lyst til at høre mere om stillingen, inden du søger den, så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Freja Daniela Pedersen på 2328 5277.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest tirsdag den 18. juni 2024
Vi holder samtaler den 24. og 26. juni, og der vil være en caseopgave i forbindelse med samtalen.

Afdeling:
Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Bernstorffsgade 17, København V

Borups Allé 43, København N

Borups Allé 43, København N

Alléen 3, København N

Alléen 3, København N

Lokation: Socialforvaltningen

Ansøgningsfrist: 18 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2565898//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.