Get latest jobs before others

Adjunkt/lektor til undervisning af fremtidens datamatiker

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



Ønsker du at være med til at gøre en forskel for vores studerende og det lokale erhvervsliv er det måske lige dig vi søger.

Ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger vi en adjunkt/lektor til undervisning på vores 2½ årige erhvervsakademiuddannelse Datamatiker.

Uddannelsen som datamatiker kvalificerer den studerende til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af it-systemer. Efter 2½ år kan den studerende designe og implementerer it-systemer med anvendelse af tidssvarende teknologier og metoder.

Du kan læse mere om Datamatikeruddannelsen på www.ucl.dk.

Dine arbejdsopgaver
Dine primære opgaver er at varetage undervisning og vejledning på Datamatikeruddannelsens 2. studieår, hvor du vil blive ansvarlig for teknologi-området.

Vi har desuden et tæt samarbejde med UCLs forskningsenhed, hvilket betyder, at du ud over undervisning også vil indgå i relevante udviklings- og forskningsprojekter.

Endvidere arbejder vi tæt sammen med erhvervslivet og du skal derfor have lyst til at undervise både i teori og i praksis til fordel for både uddannelsen og de studerende.

  • Som underviser skal du kunne facilitere projektorienteret tværfaglig undervisning i blandt andet fagene
  • Programmering
  • Teknologi
  • Systemudvikling.

Vores ønsker til dig
Vi søger en underviser, som brænder for sit fag og arbejdet med de studerendes læring samt medvirke og tage initiativ til pædagogisk og faglig fornyelse.

Du vil indgå i et underviserteam med kompetente kollegaer, hvor I samarbejder om læringsaktiviteter og sikrer rammerne for et godt studiemiljø. Det er ikke så vigtigt, at du har undervisningserfaring, men du skal være god til at arbejde i teams.

Herudover ønsker vi at

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau (fx cand.it., cand.polyt.). Hvis du har en bacheloruddannelse, vil der være mulighed for at tage en masteruddannelse.
  • Du har erhvervserfaring som systemudvikler, systemarkitekt eller lignende.
  • Du erfaring med udvikling af distribuerede systemer i en cloud sammenhæng.
  • Du har erfaring eller viden om DevOps og CALMS.
  • Du interesserer dig for teknologi og virtualisering med Docker.

Om os
Du bliver en del af afdelingen Uddannelser på Boulevarden i Vejle. Vi er 20 medarbejdere og 500 studerende fordelt på 6 uddannelser.

For den rette tilbyder vi en stilling, hvor du udvikler dig bredt og arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige uddannelser. Herudover tilbyder vi:

  • En hverdag med stor fleksibilitet og stort ansvar for udvikling af uddannelsen
  • Et job, hvor du trækker på og løbende vedligeholder din kontakt med erhvervet
  • En varieret arbejdsdag med både undervisnings- og udviklingsopgaver
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, udfordrer hinanden og griner sammen

Ansættelse
Du ansættes senest pr. 1. august 2024 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge

Dit primære ansættelsessted vil være Boulevarden 25 i Vejle.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi ser gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Flere oplysninger
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Leif Bojesen på mobil 2887 0336

Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og øvrige relevante bilag via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 10. juni 2024.

Samtaler afholdes løbende og der forventes en afklaring medio juni 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
10. juni 2024

Ansættelse:
1. august 2024

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2568448//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.