Get latest jobs before others

Studentermedhjælper (barselsvikariat) til ”LEO Historical Archives and Museum”

LEO FONDET



20. november 2024

Vil du arbejde på et helt særligt museum, som fortæller historien om nogle af Danmarks farmaceutiske pionerer? Vil du have erfaring med at dokumentere og registrere en historisk samling? ”LEO Historical Archives and Museum” søger en studentermedhjælper (barselsvikariat) til digital registrering.
I en tidligere portnerbolig i LEO Pharmas hovedkvarter ligger ”LEO Historical Archives and Museum”. Et virksomhedshistorisk museum, et arkiv og en samling, der gennem rundvisninger, digital formidling og engageret dialog giver både medarbejdere og interessenter mulighed for at dykke ned i historien om LEO Pharma og LEO Fondet – fra det gamle Løveapoteks baglokaler i det centrale København til den moderne internationale virksomhed, LEO Pharma er i dag.

Hos LEO Museum er vi i fuld gang med at registrere og digitalisere vores arkiv og samling fra bunden i en ny database, og du vil som studentermedhjælper indgå som en essentiel del af dette projekt. Din primære opgave vil netop være digital registrering af blandt andet breve, fotografier, artefakter og originalindpakning i databasen.

OOm jobbet og opgaverne
Vi har blandt andet brug for din hjælp til:

  • digital registrering af artefakter og arkivmateriale i databasen.
  • hentning, flytning og systematisering af artefakter og materiale i de fysiske arkivrum.
  • ad hoc-opgaver.

Arbejdet vil foregå i tæt dialog med museets leder og øvrige medarbejdere.

Om dig
Vi søger en studerende, der:

  • studerer museologi, historie, informationsvidenskab, etnologi, etnografi eller lignende.
  • har interesse for og måske endda erfaring med registrering, arkivering og digitalisering.
  • har gode IT-kundskaber.
  • taler flydende dansk og engelsk.
  • har en systematisk, analytisk, detaljeorienteret og omhyggelig tilgang til opgaver.
  • er selvstændig og trives godt med selv at tage initiativ og også med at arbejde alene på kontoret indimellem.
  • har lyst til at være en del af et lille dedikeret team, som værdsætter engagement og godt humør.

Sådan søger du

  • Send din ansøgning samt CV til Sophie Seebach, leder af ”LEO Historical Archives and Museum” på [email protected] hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
  • Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sophie Seebach på +45 3112 9432
  • Stillingen er på cirka 15 timer om ugen. Arbejdsdage og -timer er fleksible og baseret på aftale med teamet.
  • Forventet ansættelsesstart 1. januar 2025.

LEO Fondet er ansvarlig for driften og udviklingen af LEO Museum, men museet er fysisk beliggende i LEO Pharmas hovedkvarter i Ballerup, som vil være dit primære arbejdssted.

Om LEO Fondet
LEO Fondet er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde og engageret majoritetsejer af medicinalvirksomheden LEO Pharma. Fondet har som primært formål at sikre virksomhedens langsigtede udvikling og succes.

Udover ejerskabet af LEO Pharma uddeler LEO Fondet filantropisk støtte til forskning i hud og hudsygdomme på hospitaler og universiteter verden over. I løbet af det seneste årti har Fondet bevilget mere end 1,3 milliarder kroner til uafhængig forskning.

Læs mere om LEO Museum her og om LEO Fondet her.

Information om, hvordan vi behandler persondata i forbindelse med jobansøgninger, findes her.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at LEO FONDET



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


LEO FONDET

Lautrupsgade 7, 5, 2100 København Ø

The LEO Foundation is one of Denmark’s largest commercial foundations and an engaged owner of the pharmaceutical company LEO Pharma. Established in 1984, the Foundation’s main objective is to ensure the company’s long-term development and success. Besides the ownership, the Foundation provides philanthropic grants with the aim to support the best international research in skin diseases and make Denmark a global beacon for skin research.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2692392//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.