Andel Graduate Program
Andel Holding
Hos os får du, sammen med engagerede kolleger, mulighed for at præge morgendagens energibranche i et spændende og udfordrende forløb, hvor vi samtidig har fokus på tillidsfulde relationer og det hele menneske. Energibranchen spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Og i Andel har vi høje ambitioner på området. Det kalder på en bred vifte af faglige kompetencer og nye løsninger. Måske er det lige dig, vi står og mangler?
Andel Holding recruits graduates from these educations:
Kickstart din karriere
Vil du være en del af et fællesskab, hvor du og dine gode ideer bliver taget godt imod? Hvor du er med til at bidrage til den grønne omstilling, forretningsgange og kollegaskab på tværs af afdelinger?
Hos os får du, sammen med engagerede kolleger, mulighed for at præge morgendagens energibranche i et spændende og udfordrende forløb, hvor vi samtidig har fokus på tillidsfulde relationer og det hele menneske.
Energibranchen spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Og i Andel har vi høje ambitioner på området. Det kalder på en bred vifte af faglige kompetencer og nye løsninger. Måske er det lige dig, vi står og mangler? Her får du en unik mulighed for at blive en del af udviklingen, hvor du bidrager til opgaver og store udviklingsprojekter på tværs af koncernen.
Graduateprogrammet er et 2-årigt forløb med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Du vil i dagligdagen være tilknyttet en afdeling i et forretnings- eller stabsområde, men du bliver også en del af et tværgående graduatenetværk, hvor fælles kurser, oplæg og videndeling ruster dig til at kunne bidrage bedst muligt til at løse opgaver i egen afdeling.
Under hele dit forløb har du en mentor, som er en erfaren leder eller kollega, du kan sparre med. Desuden bliver du en del af en buddy-ordning, hvor du bliver koblet sammen med en tidligere graduate. Begge dele hjælper med at sikre din trivsel og udvikling. Vores mål er nemlig at give dig en så god start på din fremtidige karriere som muligt.
Vi skræddersyr graduateprogrammet til dig
Graduateprogrammet består af fire moduler. Du vil som udgangspunkt være tilknyttet en afdeling under hele forløbet, men du kan også få mulighed for at rotere til andre afdelinger i samme forretningsområde. Det kan bidrage til din udvikling og sikre, at du prøver kræfter med nye opgaver og får et bredt forretningskendskab. Vores graduateprogram er designet til, at du udvikler stærke specialistkompetencer og står med et godt fundament til din videre karriere efter endt forløb.
Gennem dine to år som graduate deltager du i en række aktiviteter, som skærper din forretningsforståelse og introducerer dig til at kunne bruge vores faglige værktøjskasse. I din afdeling vil du have specifikt fokus på dine særlige fagområder. Fra første arbejdsdag får du spændende opgaver, som hurtigt vil gøre dig til en vigtig samarbejdspartner for dine kolleger. Du får rig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis i en energikoncern, der har skarpt fokus på bæredygtighed og fremtidens grønne energiløsninger.
Vores lokationer
Vores hovedkontor ligger i Svinninge – og så har vi tre andre lokationer i Virum, Ballerup og Haslev.
I bil ligger Svinninge 15 min. fra Holbæk, 45 min. fra Slagelse og Ringsted og 1 time fra København. Både Svinninge og Haslev er placeret tæt på offentlig transport.
Du har mulighed for at arbejde hjemmefra 2-3 dage om ugen efter aftale med din leder. På den måde kan hverdagen blive så fleksibel som mulig.
Dit forløb
Din faglige udvikling og trivsel går hånd i hånd, når du er graduate hos os. Derfor lægger vi ekstra meget vægt på, at du gennem hele dit graduate-forløb på en struktureret måde får sparring, deler viden og indgår i sociale netværk med ledere og kolleger fra andre dele af organisationen. Det hele begynder med en god onboarding, og under hele forløbet har du jævnligt møder med din leder. Herudover:
Mentor: Du får en fast mentor, som du kan sparre med, og som kan hjælpe dig med daglige problemstillinger af praktisk eller faglig karakter. Afhængig af opgaverne undervejs, din udvikling og interesser kan du også blive tilknyttet andre mentorer.
Buddy: Du får tilknyttet en buddy på modul 1 og 2, der enten er graduate på 2. år, eller som er tidligere graduate. Din buddy vil agere støtte ved behov og vil som udgangspunkt kende til dit område, og kan derfor være behjælpelig med alle typer spørgsmål.
HR Partner: I Andel har vi HR-forretningspartnere, der er tilknyttet bestemte områder i koncernen. Du vil have et møde med HR-forretningspartneren fra dit område i hvert modul. Formålet er at sikre din trivsel, udvikling og retning i afdelingen. Derudover vil du også have møder med den ansvarlige for graduateprogrammet, så vi på bedst mulig måde sikrer din trivsel i selve programmet.
Graduatenetværk: Du vil løbende deltage i møder med de øvrige graduates i Andel-koncernen. På den måde møder du ligesindede, der netop har afsluttet deres uddannelse og er nye i jobbet. I deler erfaringer og hører om forskellige dele af koncernen fra hinanden.
Graduate i Netøkonomi- og forretningsudvikling hos Andel
Brigita fremhæver graduateprogrammets mix af faglige kurser og sociale aktiviter samt den indbyggede mentorordning som katalysator for hendes konstante udvikling.
Graduate i Netsystemdrift og stærkstrømsanlæg hos Andel
Kristian lægger vægt på det stærke faglige og sociale netværk, som han er blevet en del af via graduateprogrammet.
Graduate i IT hos Andel
Marie får som graduate prøvet kræfter med flere discipliner inden for IT og oparbejder derigennem en bred, faglig ballast.
Current graduate jobs at Andel Holding
This company has no current graduate job ads.
Har du rettelser til dette graduateprogram?
Kontakt os gerne for at ændre eller opgradere jeres graduateprofil - få flere detaljer på telefon 38381010 eller [email protected]
Vil du have din virksomhed med på listen?
Se hvordan vi kan sammensætte en graduatekampagne til jer,
og kontakt os på telefon 38381010 eller [email protected]