Freeway søger en full stack ASP.NET (C#) webudvikler
Freeway ApS
Freeway søger en ny ASP.NET MVC udvikler. Freeway er i rivende udvikling med mange projekter, og vi søger derfor en ny webudvikler til teamet.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af programmering af webapplikationer i ASP.NET MVC (C#), HTML, CSS, JavaScript, jQuery og tilhørende teknologier. Du vil arbejde ”full stack” hvilket vil sige, at du selv koder i alle lagene fra frontend til databasen.
I samarbejde med vores eksisterende udviklere og designere får du ansvaret for at udvikle nye features og vedligeholde den eksisterende kode, så brugervenligheden og performance altid er optimal.
Der er ikke brugerkontakt i stillingen, men du har kontakt til vores kundeservicesupportere, der ind i mellem har brug for assistance. Du vil i starten blive tilknyttet en anden udvikler, som vil introducere dig til systemet, og herefter vil du få dine egne projekter i takt med, at du bliver fortrolig med det.
Din profil
Der kan være flere tilgange til jobbet, men du har højst sandsynligt en videregående uddannelse som datamatiker, datalog, ingeniør eller lignende. I dit arbejde er du grundig og disciplineret, du har en god forretningsforståelse samt en pragmatisk tilgang til udvikling, som giver en fornuftig balance mellem produktivitet og perfektionisme.
Som person er du ambitiøs, målrettet, initiativrig og formår at komme med forslag og idéer til gode løsninger.
Du har en naturlig interesse i og lyst til at arbejde med web – og har kendskab til ASP.NET / C#, MS SQL Server, HTML, CSS, JavaScript samt relaterede teknologier. Erfaring med mobilsites og app-udvikling til iOS og Android er et plus, men ikke en nødvendighed.
Vi tilbyder
Vi består af et ambitiøst og fagligt kompetent team, der har stor erfaring med den nyeste udvikling på feltet. Filosofien er at holde medarbejderstaben i en overskuelig størrelse, så hver enkelt medarbejder har stor mulighed for at præge udviklingen i fleksible rammer og vi praktiserer frihed under ansvar.
Jobbet er et fuldtidsjob, og vi tilbyder selvfølgelig en konkurrencedygtig løn afhængig af din erfaring og dit uddannelsesniveau.
Du vil komme til at arbejde på Freeways hovedkontor i Viborg, med mulighed for hjemmearbejde efter aftale. På kontoret sidder vi i alt cirka 25 m/k fordelt i udvikling, marketing og økonomi. Vi har en lav gennemsnitsalder, en flad og dynamisk organisation og en uformel omgangstone.
Vi sørger hver dag for hjemmelavet frokost og snacks i verdensklasse, kolde drikkevarer og varm kaffe. Vi har det sjovt mens vi udvikler os, udvikler koncernens virksomheder og skaber resultater for Freeway.
Ansøgningsfrist
Snarest muligt. Vi vil løbende kalde relevante kandidater til samtale og ansætter når vi har den rigtige.
Øvrige oplysninger
Send din ansøgning og CV til Niels Thrane på [email protected], der også gerne besvarer spørgsmål på tlf. 2078 6868.
Vi er ikke interesseret i
Konsulenter, rekrutteringsbureauer, oversøisk arbejde med videre. Kort sagt skal du kun skrive hvis du selv er interesseret i jobbet.
Om Freeway
Freeway-koncernen ejer og driver over 30 forskellige web-baserede virksomheder og er bl.a. kendt for Dating.dk, Freepay.dk, Plusbog.dk, Lejebolig.dk, Betterstudents.dk, Avisen.dk, Roomservice.dk, Salesstyling.dk og mange flere. Vi har de seneste år investeret i nye virksomheder via bl.a. Løvens Hule på DR1 samtidig med at vi konstant udvikler nye forretningsmodeller internt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: