Get latest jobs before others

Test automation specialist søges

PDC A/S



PDC A/S søger kvalitetsbevidst programmør til udvikling af automatiske test og testværktøjer til vores vagtplanlægningssystemer.
Du har nu muligheden for at blive en del af et innovativt softwarefirma, der er førende indenfor planlægnings- og optimeringsløsninger i bl.a. sundhedssektoren, ambulancetjenester og den private sektor.

Om PDC
Vi er et innovativt dansk softwarehus med international succes. Vi har i snart 40 år udviklet avancerede planlægnings- og ressourcestyringsløsninger til en bred vifte af sektorer, herunder flyselskaber, lufthavne, hospitaler, TV og detailhandel, …
Typisk opererer vores kunder i dynamiske og tidskritiske miljøer. Vi tilbyder dem automatisering og intelligent beslutningsstøtte, som hjælper dem med at optimere deres forretningsprocesser.

Et eksempel på en af vores applikationer er SCORE, der bruges til koordinering af flyselskabers anmodninger om flyvninger. Applikationen bruges i 50+ lande, 450+ lufthavne og for over 25% af verdens flytrafik.

Med baggrund i udviklingen af vores eget Prolog-logikprogrammeringssprog har PDC udviklet unikke teknologier til at implementere regler og AI-metoder med det formål at optimere effektiv planlægning og beslutningsstøtte.

Vi er i dag ca. 140 medarbejdere med hovedkontor i Brøndby og datterselskaber i England, Canada, Singapore og Colombia.

Om rollen
I PDC vil du blive ansvarlig for at højne vores kvalitet gennem optimering og udvikling af vores automatiske test. Vi har allerede i dag en stor suite af test, og leder efter en person, der kan hjælpe os med videreudviklingen og vedligeholdelse heraf.

Vores suite består af alt fra GUI-test, unittest, integrationstest, workflowtest, og property-based test (såsom QuickCheck) og understøttes af coverage analyse.

I din rolle vil du både komme til at udvikle nye testsystemer samt videreudvikle og vedligeholde de systemer, som bruges til test i dag.
Det er vigtigt, at du, som udvikler, har mod på at arbejde på vores interne værktøjer i samarbejde med vores erfarne udviklere. Du vil blive en del af vores udviklingsteam, hvor alle udviklerne selv er ansvarlige for at lave automatiske test til deres løsninger. Din opgave vil i denne forbindelse være at; afdække mangler, få dem analyseret, planlagt og udbedret.

Du vil også i forbindelse med releases være med til at rådgive om, hvad der skal testes manuelt og ultimativt være med til at godkende en leverance.

Om dig
Som Test Automation Specialist i PDC er det en fordel, hvis du har kendskab til Powershell, CMD-/ Bash-scripts, Python og ikke mindst Git og Azure DevOps. Desuden er det et plus, hvis du kender til programmer som TestComplete eller Playwright som bruges til vores end-to-end test.

Andre værktøjer man med fordel kan have kendskab til er:
• IIS/ARR scripting/configuration
• Oracle/MSSQL database scripting
• ASP.NET
• VMware-PowerCli

Vi vil gerne tiltrække ildsjæle, der brænder for deres fag, og som kan være med til at udvikle både PDC og sig selv. Du skal derfor være med til at opfylde vores ambition om at levere høj kvalitet.

Hvad kommer du med til dit nye team?
• Teamplayer, spiller positivt ind i det kollegiale fællesskab
• Relevant IT-uddannelse
• Proaktiv og omhyggelig
• God forståelse for softwarekvalitet
• Taler og skriver dansk og engelsk

Livet på PDC
Bliv en del af et spændende og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og motiverede kollegaer. Vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig fagligt og kan medvirke til, at vi sammen fortsat fremstår som den førende leverandør på vores områder.

Vi holder sociale og kulturelle arrangementer, sportsaktiviteter og har en attraktiv kantineordning. Vi har familievenlige arbejdsvilkår, en flad organisation, frihed under ansvar samt en fri og uformel omgangstone. Vi tilskynder en sund livsstil med trivsel og fleksible arbejdstider.

Ansøgning
Lyder det som et job, der passer på din profil? Så send dit CV og motiverede ansøgning til [email protected]. Skriv “Test automation specialist“ i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende. Du kan kontakte Troels Anker Jørgensen på tlf. 26 34 41 14 eller [email protected] for at høre mere om jobbet.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PDC A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PDC A/S

H. J. Holst Vej 3-5C, 2605 Brøndby

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2028974//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.