PRAKTIKANT I PR OG KOMMUNIKATION HOS ESSENCIUS
Essencius
PRAKTIKANT I PR OG KOMMUNIKATION HOS ESSENCIUS
Få erfaring med brand-aktivering, PR og projektledelse hos Essencius
Vil du være en del af et team, der bærer brands som Electrolux, Singapore Airlines og Aalborg Akvavit frem mod gode resultater? Er du en ninja med ord, sætter du en ære i, at forstå en forretningsmodel og er du en haj til at sælge en god historie? Så bliv praktikant hos Essencius.
Hos Essencius får du erfaring med praktisk, taktisk og strategisk kommunikations- og PR-arbejde. Vi skaber fortællinger, der er så gode, at andre gør dem til deres!
Vi søger en praktikant, der arbejder selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver. Du er samtidig en holdkammerat, der spiller teamet hos Essencius ekstra gode. Vi har mange deadlines og masser af energi, og sætter pris på engagement og ansvarlighed hos vores kollegaer. Du skal have interesse for storytelling, B2C-kommunikation og tekstnørderi og sans for, hvordan en fortælling udspiller sig på forskellige platforme – aviser, magasiner, sociale medier, hjemmesider og video.
ARBEJDSOPGAVER:
Du arbejder typisk med to-fire kunder sammen med et team af konsulenter. Du er med til alt – fra de indledende strategiske og taktiske overvejelser til planlægning og eksekvering.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Tekstarbejde. Det kan være alt fra pressemeddelelser til opslag på sociale medier,
tekst til video og brochuremateriale. - Forberede pressekontakt og briefing til medier.
- Udarbejde spørgerammer og tolke analysemateriale.
- Redaktionel drift af SoMe-konti for kunder.
- Organisere og afvikle events, der kan drive kommunikation i målgruppen.
- Strategisk og praktisk håndtering af influencersamarbejder.
- Basisopgaver som vedligeholdelse og opdatering af medie- og KPI-rapporter, medielister mv.
KVALIFIKATIONER:
Du skriver godt og tænker målgruppeorienteret. Du er en målrettet holdspiller, der tør sætte målet ind. Du fejrer dine sejre med teamet, der gjorde at du lykkedes. Du er dedikeret til dit arbejde, du gider dine kollegaer og du er hjælpsom. Hvis du også kan lide at fremtrylle en god fredagsbar på kontoret, så bliver vi ekstra glade.
vi tilbyder:
- En kreativ arbejdsplads, med plads til alle der nørder med kommunikation, marketing og formidling.
- Et praktikforløb, hvor du tilknyttes én konsulent, der er din mentor i hele perioden.
- Praktisk erfaring med kommunikation og PR og forståelse for konsulentrollen.
- Fast tilknytning til 2-4 konkrete kunder, så du får indsigt i forskellige brancher
- Masser af ansvar og selvstændige arbejdsopgaver.
- Søde, sjove kollegaer, fredagsbar, kaffe og snacks, kontor og skøn baggård i KBH C.
ANSØGNING:
Send en skriftlig ansøgning vedlagt relevante referencer, CV og eksempler på tekst, som du har produceret til Maria Gamarra på [email protected]. Spørgsmål sender du samme vej.
Periode:
Aftales individuelt. Praktikperioden er 5-6 mdr.
Praktikforløbet er ulønnet. Normal arbejdstid er 37 timer ugentligt.
Udtalelser fra tidligere praktikanter “Hvis du leder efter et sted, hvor du kan få lov til at oversætte et 10 siders engelsk dokument til dansk, og hente kaffe til konsulenterne, skal du ikke søge hos Essencius. Hos Essencius kommer du hurtigt ind i rutinen og får ansvar, der er en god kemi på kontoret, og succeshistorier bliver fejret med bobler og kage – også selvom det er onsdag” Mathias, Projektleder i Esssencius
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: