Get latest jobs before others

Transaktionsstærk erhvervsmægler til International Relations i EDC Poul Erik Bech på Bremerholm

EDC-gruppen A/S



Komplekse transaktioner med internationale aktører i erhvervsejendomsmarkedet
I 2022 havde vi en omsætningsfremgang på 60% i International Relations, som udelukkende rådgiver og understøtter internationale investorer og virksomheder, der med et forretningsmæssigt perspektiv interesserer sig for det danske ejendomsmarked.

Vi har behov for at udvide afdelingen med yderligere en erfaren erhvervsmægler, der med direkte reference til Head of International Relations Helle Nielsen Ziersen, dedikerer sig i arbejdet med at servicere internationale virksomheder, som ønsker at købe erhvervsejendomme, sælge erhvervsejendomme, genforhandle kontrakter eller går med overvejelsen om at flytte domicil i Danmark. En væsentlig del af opdraget bliver, at styrke relationerne til vores internationale samarbejdspartner JLL. Der vil også forekomme løsninger af opgaver for større danske virksomheder, der har samme behov.

Erfaring med markedsbearbejdning af internationale virksomheder
Med afsæt i din mangeårige erfaring og netværksrelationer til internationale kunder, vil din primære opgave være at etablere nye og langsigtede relationer til kunder inden for salg og udlejning af erhvervsejendomme. Derudover forventer vi også, at du relativt hurtigt vil bidrage positivt til at udvikle de eksisterende samarbejder vi allerede har – og medvirke til at bevare og udbygge den nuværende forretning og styrke de allerede etablerede relationer.

I dag har du mere end 7 års salgs- og rådgivningserfaring fra erhvervsejendomsmarkedet i bagagen. Du kan vise kontinuerlige udlejnings og/ eller salgsresultater udover det Vi forventer derfor, at du er i besiddelse af en stærk brancheindsigt og et allerede stærkt etableret netværk blandt de større interessenter i markedet.

Du har gode forhandlingsevner og er forhandlingsvant i forhold til leje og købsaftaler samt selskabsoverdragelser. Personligt har du en god gennemslagskraft, besidder drive og en naturlig autoritet.

Vi matcher din erfaring og faglige tyngde
Et job hvor vi kan tilbyde dig løn i form af en attraktiv provisionsordning i et marked med højt indtjeningsniveau, kombineret med en garanteret årlig minimumsgage, samt pensionsordning og sundhedssikring.

Du vil få et job i en innovativ virksomhed i ekspansion, med de muligheder og udfordringer netop dette kræver for dig som medarbejder. Vi er et stærkt team med en god holdånd og du vil blive en aktiv del af at vi sammen kan nå vores mål.

Vi sætter den enkelte medarbejders udvikling og trivsel i højsædet, og gennemfører løbende en aktiv efteruddannelse og interne jobrokeringer, alt med henblik på, i størst muligt omfang at besætte ledige stillinger internt. Vi har således karriereplanlægning spændende fra elevuddannelse og til indtrædelse som partner.

Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os via linket 'Søg stilling', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores Head of HR Jens Hein på 3048 0320 eller Head of International Relations Helle Nielsen Ziersen på 4099 9946, hvis du har spørgsmål til jobbet eller vores virksomhed.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.

Afdeling: Bremerholm 29 1069 København K

Lokation: Storkøbenhavn, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at EDC-gruppen A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


EDC-gruppen A/S

Mynstersvej 5, 1827 Frederiksberg

EDC er Danmarks største ejendomsmæglerkæde, og det er vi stolte af. Vi tror på, at det er en position, man kun kan forsvare gennem 50 år ved at gøre sit bedste, og derfor gør vi os umage hver eneste dag.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2241674//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.