Revisor
Dansk Revision A/S
Har du solid erfaring med revision, og kunne du tænke dig at være med til at gøre økonomi enkel og forståelig for vores kunder?
Hos Dansk Revision kommer din kvalitetsbevidste arbejdstilgang for alvor til sin ret, når du omsætter tal til handling for små og mellemstore virksomheder.
Velkommen indenfor hos Dansk Revision
Dansk Revision er ejet af partnere på de enkelte kontorer. Dermed kan vi drage fordel af både den lokale forankring og kendskabet til det lokale erhvervsliv og af samarbejdet mellem fagligt kompetente ejere og medarbejdere i Dansk Revision.
Vores mål er at tilføre virksomheder størst mulig værdi og udbytte gennem løbende økonomisk rådgivning.
Det er her, at du kommer ind i billedet.
Formidl tal og lav regnskaber og budgetter
Dit primære fokus er at hjælpe virksomheder med at forstå deres egen virksomhed - og tallene bag. Her får du ansvar for din egen portefølje af kunder, som du er i løbende dialog med,
Alt efter opgaven og dine kompetencer arbejder du i team med en eller flere af dine kolleger.
Vi har et familiært og socialt arbejdsmiljø, og du får i alt 20 gode og loyale kolleger på din nye arbejdsplads i Frederikssund, hvor vi arbejder i moderne IT-systemer.
Alt efter dine ønsker og kompetencer tilbyder vi også forskellige kurser og støtte til ønsket uddannelse.
Hvis vi skulle sige lidt om dig
- Du har 4 års erfaring eller mere, hvor du har arbejdet med regnskaber og revision.
- Du er engageret, grundig og trives med at arbejde i teams.
- Du sætter en ære i at pleje dine kunderelationer og skabe værdi og resultater.
- Du er stabil og kan se dig selv være hos os i mange år.
- Du arbejder fuldtid eller deltid, men du når hjem til familien og træningen hver dag. Træning kan blive nødvendig, for der er næsten altid én der giver kage.
- Du kan planlægge, at arbejde hjemmefra de dage, hvor du har behov for at vente på en håndværker, eller hvor en af børnene er sløje.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til [email protected]. Vi behandler ansøgninger og kalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sanne Hedegaard Pedersen.
Vi ser frem til at høre fra dig – ring gerne på telefon 47317000 eller send en mail til [email protected].
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: