Er du vores nye stud.jur. ?
TestaViva
Lige nu har vi brug for at udvide vores juridiske team med tre dygtige og engagerede stud.jur.’er.
Hos TestaViva får du mulighed for at bruge din faglighed i praksis og blive en del af en legal tech-virksomhed, der arbejder for at gøre det nemt og trygt at oprette juridiske dokumenter online.
TestaViva samarbejder med nogle af Danmarks største banker og forsikringsselskaber – herunder Nordea, Arbejdernes Landsbank, Danske Bank Topdanmark og Sparekassen Danmark – og hjælper både familier og virksomheder med at stå stærkere i livets store beslutninger.
Dine opgaver som stud.jur.
Som stud.jur. hos os bliver du en del af et ungt og innovativt team med mange studentermedhjælpere. Din faglige udvikling er meget vigtig for os, og du vil bl.a. få ansvar for dine egne klienter.
Derudover vil dine opgaver bestå i at:
- Besvare henvendelser fra klienter – både telefonisk og skriftligt
- Udarbejde juridiske dokumenter samt vejlede vores klienter i vores digitale produkter
- Bidrage til at udvikle nye digitale, juridiske produkter
- Identificere nye markedsmuligheder og retning for TestaViva
Om dig
Vi forventer at du:
- Er studerende på en juridisk uddannelse
- Er fagligt dygtig og har interesse for familie- og arveret
- Har lyst til at engagere dig i det sociale fællesskab på kontoret
- Er arbejdsom, har lyst til at lære og er omstillingsparat
- Er behagelig at tale i telefon med og kan give vores klienter en tryg rådgivning
- Evt. har erfaring med familie- og arveret fra tidligere studiejob
Vi tilbyder
TestaViva er Danmarks måske hurtigst voksende legal tech-virksomhed, som hver dag arbejder for at gøre det nemt og tilgængeligt for personer og familier at sikre sig juridisk og økonomisk. Det gør vi i tæt samarbejde med vores gode partnere, herunder bl.a. Nordea, Arbejdernes Landsbank og Topdanmark.
Vi lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab og har mange sociale arrangementer som bl.a. fredagsbarer, sommerfest samt små og store fejringer af både private og faglige begivenheder. Vi holder til i nye kontorlokaler på Havneholmen, hvor du vil få egen kontorplads og nøgle. Alt i alt har vi et godt miljø, både til at arbejde koncentreret og til at hygge sig med sine kollegaer.
Kom med på holdet og bliv en del af et kreativt og dygtigt team, som ønsker at skabe helt nye rammer for, hvordan vi arbejder med jura.
Send din ansøgning afsted
Er stillingen noget for dig, så send din ansøgning samt CV, karakterudskrift og indskrivningsbekræftelse på studieaktivitet til lpa@testaviva.dk.
Husk at skrive i mailen, at du giver tilladelse til, at TestaViva må opbevare dine oplysninger i 6 måneder.
For yderligere information kan du kontakte Laura Plank Aagaard på lpa@testaviva.dk.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og opstartsdato aftaler vi sammen.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: