Get latest jobs before others

Privatrådgiver til Silkeborg - Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse



Det har heldigvis ikke krævet hverken blod eller tårer, men til gengæld masser af sved. Vi har løbet stærkt og længe. Heldigvis ikke uden grund. Silkeborg kender nu Middelfart – den fynske sparekasse med en særdeles aktiv og initiativrig afdeling i Lysbro.

Det er fire år siden, det røde logo fra Fyn flyttede ind på Herningvej, og vi er nu så langt, at kunder i rigt mål flytter deres bankforretninger til os. Derfor har vi brug for dig. Kollegaen, som trives i en afdeling, hvor det fortsat er fuld fart fremad. Vi har en mindre portefølje af privatkunder, som alle har et rådgivningsbehov inden for de klassiske discipliner som bolig, investering og pension.

Derudover er du klar til at tage godt imod de kunder, der vælger os til på egen hånd. Og sidst, men ikke mindst, er du klar til proaktivt at arbejde for at endnu flere at blive kunde hos Middelfart Sparekasse i Silkeborg.

Som privatrådgiver i Silkeborg skal du:

  • overtage en mindre portefølje af privatkunder. Der vil være tale om kunder, som har et rådgivningsbehov inden for fx bolig, pension og investering
  • tage imod nye kunder, der rækker ud til os
  • arbejde for at tiltrække nye kunder til afdelingen
  • kunne samarbejde – både med kollegerne i afdelingen og med vores specialister inden for bolig, pension og investering samt kollegerne i vores fælles produktionsenhed.

Sparekassens strategi bærer navnet “Danmarks mest nærværende pengeinstitut”. I Silkeborg leverer vi nærvær – også uden for den normale åbningstid. Vi gør en dyd ud af at bidrage til det gode liv i Silkeborg. Vi arrangerer julekoncert, er en vigtig del af byens store nytårsløb, vi arrangerer padel-netværk og sådan cirka 117 andre ting. Det gør vi, fordi det giver mening. Vi skaber relationer til både kunder og potentielle kunder, og vi får slået Middelfart Sparekasses navn fast i Silkeborg.

De mange aktiviteter er også medvirkende til, at vi har et meget stærkt kollega-fællesskab i afdelingen. Vi står klar med åbne arme til at tage imod dig, og vi forventer, at du er indstillet på at bidrage på lige fod med os andre.

Vi er 14 kolleger i afdelingen, og du bliver en del af en sparekasse med ca. 425 kolleger og 100.000 kunder. Vi arbejder hver dag på at holde tilfredsheden hos kunderne tårnhøj. Det gør vi bl.a. via tilgængelighed og hurtige svar, og så er vi overbeviste om, at tilfredse medarbejdere er vejen til tilfredse kunder. Du kommer derfor også til en arbejdsplads med stort fokus på både faglig og personlig udvikling.

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet i Silkeborg, kan du søge jobbet her. Ansøgningsfristen er 15. december, men søg gerne så hurtigt som muligt. Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rigtige.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Ann Kongensgaard på tlf. 30 90 76 73 eller HR-chef Michael Hedemann på tlf. 61 94 06 00.

Upload ansøgning og CV Ansøgertræning
Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til at søge stillingen, så derfor tilbyder vi dig et gratis online-kursus, der klæder dig på til at lave en rigtig god ansøgning.

Træningen tager ca. 30 minutter, og du kan frit plukke i emnerne ud fra dit behov.

Forløbet udbydes af en ekstern leverandør, og Middelfart Sparekasse kan ikke se, hvilke kandidater der benytter sig af træningen.

  • Gå til ansøgertræning – klik her

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Middelfart Sparekasse



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Middelfart Sparekasse

Main office: Havnegade 21, 5500 Middelfart

Middelfart Sparekasse er en dansk sparekasse med hovedsæde i Middelfart på Fyn. Banken har 16 filialer primært på Fyn og i Trekantsområdet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2385138//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.