Get latest jobs before others

Fagleder Konstruktioner

SAM International



For vores gode kunde Artelia A/S, søger SAM International en passioneret og erfaren Fagleder til at indgå i en af Artelias fire konstruktionsafdelinger, hvor der arbejdes med super spændende projekter.

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på 7 kontorer over hele landet.

Artelia A/S er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte.

Konstruktionsafdelingerne beskæftiger sig med alle typer af byggerier. Herunder boliger, erhverv, højhuse, byggerier med bærende konstruktioner af træ, hoteller, skoler, sygehuse og laboratorier. Der arbejdes med bæredygtighed og specialistydelser på adskillige projekter, både i Danmark og udlandet.
Som Fagleder brænder du for at udvikle morgendagens talenter, og i tæt samarbejde med projektlederne styrer du projektholdene på konstruktionsområdet. Dit konstruktions-projekthold kan variere i størrelse, alt efter projektets størrelse, men afstemmes også ud fra dine evner og erfaring.

Så - brænder du for projektering, og ønsker du at være del af en afdeling i vækst, hvor du kan bringe din faglige styrke i spil, og være med til at udvikle fremtidens talenter indenfor området? Så er det DIG, vi søger!
Du bliver del af ”Bæredygtighed & Design”, der i alt tæller ca. 140 medarbejdere. De fire konstruktionsafdelinger i Søborg tæller hver ca. 15 medarbejdere, så faglig sparring og stærkt tværgående samarbejde på projekterne er en naturlig del af hverdagen – derudover et stort fokus på at præge udviklingen indenfor bæredygtighed i byggeriet.

STILLINGEN
Som Fagleder er du i stand til at etablere og udvikle gode relationer både internt og eksternt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Lede konstruktions-fagholdet på spændende byggeriprojekter
  • Koordinere i samarbejde med projektledere og andre fagdiscipliner
  • Indgå i samarbejde med arkitekter, entreprenører og bygherre
  • Projektere beton-, stål- og trækonstruktioner, dimensionering og detailberegninger
  • Udføre kvalitetssikring, opfølgning og økonomistyring på fag-projekterne
  • Aktivt at bidrage til afdelingens faglige udvikling

KANDIDAT
Du er uddannet konstruktionsingeniør eller civilingeniør og har minimum 6 års erfaring som fagingeniør og gerne et par år som fagleder indenfor konstruktioner. Vi forestiller os, at du kommer fra den rådgivende branche.

Bæredygtighedsagendaen optager dig, og du er interesseret i viden om hvad, vi som fag kan gøre for at nedbringe CO2 aftrykket på vores designs.

  • Du trives med tværgående samarbejde og at skabe tryghed for projektlederne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er stærk i at samarbejde og kommunikere internt og eksternt såvel mundtligt som skriftligt
  • Du har overblik over grænseflader mod andre faggrupper, arkitekt og bygherre
  • Du har erfaring med forskellige entrepriseformer
  • Du er proaktiv, og opsøgende ift. ny viden
  • Du har muligvis en certificering, - eller ønsker at blive certificeret statiker
  • Du er løsningsorienteret og bidrager med egne input og gode idéer til løsning af konkrete problematikker i projekter
  • Du taler og skriver flydende dansk

Du Tilbydes
Et spændende job med mange udfordrende og til tider præstigefulde projekter i en velfunderet rådgivervirksomhed, hvor du får et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer.

Kulturen hos Artelia er gennemsyret af høj trivsel, stærkt tværorganisatorisk samarbejde og en hverdag, hvor arbejdsforhold prioriteres højt.

Miljøet er dynamisk og inspirerende, og der er rig mulighed for personlig udvikling. ”Frihed under ansvar” er en kerneværdi, og karrieremuligheder understøttes af interne uddannelsesforløb i Artelia Akademi, hvor der undervises i ledelse, projektstyring, BIM, og andre fagområder.

Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Afdeling: Buddingevej 272 2860 Søborg

Ansøgningsfrist: 31 Mar 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at SAM International



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 March 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


SAM International

Bødkervej 7B, 2. (Snoghøj), 7000 Fredericia

SAM International har mere end 25 års erfaring med headhunting, executive search/ search, rekruttering, forretningsudvikling, onboarding og outplacement.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2441455//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.