Get latest jobs before others

Cloud implementerings- og driftskonsulenter

Netic A/S



Hos Netic vil vi forandre måden, vi tænker cloud på. Vi vil gøre op med den klassiske silo-tankegang og generelt gøre cloud-teknologi tilgængeligt og opnåeligt for alle. Vil du være en del af forandringen?
Hos Netic har vi en mission. Vi vil gøre det muligt at deploye applikationer på en effektiv måde, uanset om applikationens tiltænkte miljø er bygget på en on-premise infrastruktur, eller om det er en public- eller private-cloud-baseret løsning.

Hvis du har lyst til at være en del af forandringen og primært fokusere på at varetage drift af cloud-miljøer for forretningskritiske applikationer suppleret med at indgå i implementeringer til udbyggelse af løsninger, så giver vi dig muligheden her.

En del af vores Cloud Team i København
Du bliver del af vores drifts- og leverance-team, der er under opbygning i København. Vi ser et kæmpe potentiale i teamet, og vores kunder efterspørger produkterne, hvorfor vi har en stor ambition om at udvide betydeligt. Vores hovedkontor er i Aalborg, hvor mange af dine kollegaer vil være, men vi har også kontor i Aarhus. Du vil have et tæt samarbejde med dine kollegaer begge steder.

Cloud Implementerings- og driftskonsulenter
Stillingerne som Implementerings- og driftskonsulenter er nyoprettede, hvorfor du selv kan sætte dit præg på retning og profil. Der er flere fokusområder ift. de ledige stillinger. Det er både i form af implementering af (OnPrem/Private) Cloud-løsninger samt efterfølgende drift af disse. Jo mere af forløbet, du kan dække, des bedre, men det skal ikke afskrække dig fra at søge de ledige stillinger.

Fagligt har du erfaring/interesse for et eller flere af følgende områder:

  • Infrastructure as Code, f.eks. med Terraform eller Cluster API.
  • Containers: Docker, Kubernetes og tools fra CNCF-landskabet. Vi bruger en del Helm, Prometheus, Grafana, GitOps Toolkit, Gatekeeper, Contour, OpenTelemetry og Istio/Linkerd.
  • CI/CD, typisk Github, Gitlab, Azure DevOps eller tilsvarende.
  • Udvikling/scripting til husbehov. Tænk python, bash og måske lidt golang.
  • Public Cloud: Lidt Azure eller AWS.
  • OS: Grundlæggende kendskab til Linux er en forudsætning. Kendskab til Windows er et plus.

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til implementeringsforløb i form af analyse- og designarbejde, implementering af løsninger plus aftestning og idriftsættelse.
  • Har erfaring fra stillinger, der indeholder væsentlige dele af ovennævnte krav/ønsker.
  • Har en relevant IT-uddannelse.
  • Evner at samarbejde tæt med både kollegaer og kunder, og du kan kommunikere IT-faglige problemstillinger i øjenhøjde.

Personligt har du en stor interesse for cloud og du kan se værdi i vores mission om at gøre cloud let tilgængeligt for alle. Derfor skal du være motiveret til at lære nyt og ikke mindst at lære fra dig. Du har fokus på og lysten til at blive klogere og udvikle dine kompetencer, både i fællesskab med kollegaer og på egen hånd.

Som Cloud-konsulent hos Netic
Du deler vores ambition om at levere de bedste løsninger til vores kunder. Derfor er din faglige udvikling og motivation altid i centrum.
Det betyder, at du som medarbejder hos Netic har mulighed for at deltage på de kurser, konferencer og events, der er interessante og relevante for dig og os, samt tage den certificering, som du så længe har tænkt på. Det lyder måske som en kliché, men vi mener det nu alligevel.

Du vil som medarbejder hos Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandforsikring, tøjordning og meget andet. På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Og så er vi så heldige at have et positivt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle.

Netic i København har til huse på Triforks hovedkontor, Porten, i Københavns Nordhavn. Derfor bliver du også en del af et større såvel fagligt, som socialt fællesskab på tværs af Triforks forretningsenheder.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du tænker, at der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os din ansøgning og dit CV.

Vi søger flere forskellige og spændende profiler til vores cloud-team i København, og derfor har vi ingen officiel ansøgningsfrist. Men jo før du får skippet en ansøgning af sted, jo bedre.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt i vores kontor på Gdanskgade 2, 2150 København, hvor samtaler også afholdes.

OBS: Det er et kundekrav, at du taler og forstår dansk.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Site Manager, East / Head og Project & Delivery, East
Søren Toftegaard
Tlf.: 7777 0864
Tlf.: 4071 0225

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Netic A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Netic A/S

Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg, 9220 Aalborg

Vi tager kontrol over din IT og sørger for, at du bevarer kontrollen over din forretning. Sikker drift og hosting af dine kritiske applikationer - i datacenter eller cloud. Public Cloud. Certificerede eksperter. Rådgivning og design. Grundig strategi. Smertefri implementering.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2495352//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.