Get latest jobs before others

Visitator med lyst til, at arbejde med visitering af hjælpemidler

Lolland Kommune



Er du uddannet fysio- eller ergoterapeut, og har du lyst til at arbejde med sagsbehandling og visitering af hjælpemidler? Så er det dig vi glæder os til at høre fra.

Vi søger pr. 1. november 2024 eller hurtigst muligt, en visitator på fuldtid til at indgå i vores daglige arbejde i Team Hjælpemidler.

Hvem er vi
Visitation Ældre & Sundhed varetager sagsbehandlingsopgaver indenfor primært sundheds- og serviceloven og har fokus på helhedsorientering samt rehabilitering. Visitation Ældre & Sundhed består af Team hjælpemidler herunder hjælpemiddeldepot samt Team personlig -og praktisk hjælp

Vi er en visitation med tværfaglig sammensætning, der igennem høj faglighed, sparring og fokus på samarbejde, fokuserer på at skabe sammenhængende forløb for borgerne i Lolland Kommune.

Vi er en travl afdeling med stor ansvarsfølelse for den samlede opgaveløsning, og vægter godt kollegialt fællesskab, god omgangstone og humor højt

Din hverdag
Din arbejdsplads kommer primært til at være på Maribo Sundhedscenter, som er placeret kun få kilometer fra motorvejsafkørslen samt beliggende med en smuk udsigt til naturpark Maribo søerne.

Dit daglige arbejde består hovedsageligt af sagsbehandling og visitation af hjælpemidler efter servicelovens hjælpemiddelparagraffer, primært 112, 113, 114 samt 116.
I din sagsbehandling indgår besøg hos borgeren i dennes hjem med henblik på afdækning af funktionsniveau samt indsamling af oplysninger, til brug i den videre sagsbehandling.

Du vil i dit daglige arbejde få rig mulighed for at sparre med kolleger, samarbejde tværfagligt med andre relevante faggrupper samt deltage i tværfaglige møder, alt sammen med det formål at opnå den bedste løsning for borgerne i Lolland Kommune.

Vi anvender Nexus som dokumentationsredskab, og arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang med det fokus, at borgeren skal forblive selvhjulpen så lang tid som muligt.

Vi tilbyder:

  • Primær arbejdsplads i Maribo.
  • Dygtige og engagerede kolleger.
  • Relevant oplæring og uddannelse.
  • Ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt.
  • Faglig sparring og kollegialt sammenhold.
  • En spændende, travl og udfordrende arbejdsplads, hvor en positiv indstilling vægtes højt.
  • Selvtilrettelæggende og fleksibel arbejdstid, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning.

Vi forventer:
• Det er et krav at du enten er uddannet fysio - eller ergoterapeut.
• Det er en fordel hvis du har visitatorerfaring, og gerne fra en kommunal kontekst.
• Du kan samarbejde tværfagligt og være i stand til at skabe og håndtere det, at have flere opgaver i gang på samme tid i en travl hverdag.
• Du besidder gode kommunikative evner, såvel i tale som i skrift.
• Du har kendskab til, eller kan forholde og sætte dig ind i relevant lovgivning, samt omsætte denne i praksis.
• Lyst til arbejde med bil sagsbehandling efter Servicelovens § 114
• Du er selvstændig i opgaveløsningen.
• Du er i stand til at foretage og udrede borgeres funktionsnedsættelser.
• Du kan med udgangspunkt i din udredning af borger, vurdere behovet for hjælp og træffe afgørelse jf. relevant lovgivning og fastsatte serviceniveau.
• Du bidrager til et godt arbejdsmiljø og kollegialt samarbejde igennem positivisme og godt humør
• Du har kørekort til bil.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamkoordinator Bithiah Kiel på tlf.: 30 54 89 65 eller til Teamleder for Visitation Ældre & Sundhed Lars Haubroe på tlf.: 51 23 12 78.

Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Stillingen er som udgangspunkt normeret til 37 timer.

Stillingerne er til besættelse pr. 1. november 2024, eller efter aftale.

Ved ansættelse skal straffeattest og gyldigt kørekort fremvises.

Ansøgningsproces
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 22. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26 september 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Visitation - Ældre & Sundhed

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Søndre Boulevard, 84, 4930, Maribo, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lolland Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (22 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lolland Kommune

Torvet 3, 4930 Maribo

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2509113//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.