Produktionsleder
SAM International
Til vores kunde P.E. Andreassen søger vi en produktionsleder med veludviklede lederegenskaber, som har evnerne til at videreudvikle produktionsafdelingen. Virksomheden er særdeles velkonsolideret og førende indenfor sin branche og bygger på mange års erfaring. Så kan du se dig selv i en ledende stilling i en veletableret virksomhed, hvor du kommer til at spille en nøglerolle, så er det dig, vi leder efter.
P.E. Andreassen er en virksomhed med 70 års erfaring og stolte traditioner. Virksomheden har en førende position indenfor professionel overfladebehandling primært indenfor pulver- og vådlakering. En markedsposition som er oparbejdet gennem mange års veludført arbejde kendetegnet ved kvalitet og ordentlighed. De har en stor og loyal kundekreds, og der er tale om en velkonsolideret virksomhed med stort fokus på kunder, kvalitet og levering.
Om stillingen
Som produktionsleder bliver du ansvarlig for 12-15 produktionsmedarbejdere i afdelingen, hvor du i dagligdagen er tæt på medarbejderne og har fokus på planlægning, kvalitet og opfølgning. Markedet dikterer en meget stor fleksibilitet, hvilket stiller store krav til den overordnede og langsigtede tids- og belastningsplan. Planerne finplanlægges løbende, og der er en tæt opfølgning på overholdelse af leveringstid og kvalitet. Virksomheden oplever vækst, og du vil derfor også have en vigtig rolle ift. udvikling, fastholdelse og tiltrækning af de rigtige medarbejdere.
Du kan dermed se frem til følgende primære opgaver:
- Daglig ledelse af afdelingen med fokus på motivation, leveringstid og kvalitet
- Overordnet belastnings- og finplanlægning af kundeordre
- Dialog med hovedkunder i forhold til finplanlægning, forsendelse mm.
- Opfølgning på produktivitet og effektivitet på enkelt ordre
- Løbende opfølgning på kvalitetsforbedring
- Daglig ledelse af sikkerhed i afdelingen og brug af værnemidler
- Dagligt indkøb af materialer og hjælpemidler
- Ansvarlig for vedligehold af maskiner og produktionsudstyr
Hvem er du?
Vi leder efter dig, som har praktisk erfaring fra en produktionsafdeling og er en dygtig håndværker, der forstår vigtigheden af kvalitet. Du har erfaring med lederrollen eller har måske været selvstændig i en årrække. Du har selvfølgelig erfaring med overfladebehandling.
Du er motiveret af en hands-on lederrolle og har klare ambitioner om at varetage en funktion, hvor du skal videreudvikle produktionsafdelingen og succesfuldt bidrage til virksomhedens videre vækst. Det er derfor afgørende, at du er initiativrig, besidder stor energi og naturlig går forrest, samtidig med at du får andre med. Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at tingene er i orden.
Du formår at sammensætte det rigtige team og kan samtidig motivere og skabe en teamånd med fokus på samarbejde. Du er social og med en rolig personlighed, der kan bevare overblikket i et omskifteligt marked. Du anser dig selv som løsningsorienteret og kan igennem samarbejde med ejeren og den resterende organisation understøtte virksomhedens videre vækstrejse.
Næste step
Lyder det som et spændende næste karriereskridt for dig, så vil vi glæde os til at modtage dit CV. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.
Afdeling: 5750 Ringe
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: