Kundekonsulent til opsøgende salg af el- og naturgas - deltid
OK a.m.b.a.
Salg er en helt naturlig del af dig, du trives bedst i marken blandt dine kunder og du har lyst til en fleksibel hverdag.
I OK har vi brug for entusiastiske, motiverede og tillidsvækkende sælgere. Du får ansvaret for at tegne el- og naturgaskontrakter direkte med kunden i butikker, der ligger i forbindelse med OK’s tankstationer. Samtidig skal du repræsentere OK på markeder, messer og lignende. El og naturgas vil være dit hovedfokus, men du vil også skulle sælge OK's benzinkoncept samt fordelene ved at være OK-kunde.
Dine primære opgaver bliver:
- Planlægning og afvikling af egne salgsaktiviteter
- Kontakt og koordinering med den butiksansvarlige
- Indrapportering af planlagte aktiviteter
- Forberedelse af aktiviteter, herunder at holde dig opdateret inden for el- og naturgasmarkedet
- Bestilling af materialer til salgsaktiviteter
- Diverse mødedeltagelse.
Du indgår i et salgsteam på 9 sælgere fordelt i hele landet og refererer til en salgsleder i OK Marked Bilist.
Hvem er du?
Du er resultatorienteret og kan tage ansvar for dine salgsmål og prioriteringer. I OK vægter vi vores kundekontakt meget højt. Det er derfor afgørende, at du:
- Brænder for salg og det at skabe resultater
- Er bevidst om at give kunderne en god oplevelse.
- Har modenhed og dokumenteret salgserfaring
- Er empatisk, tillidsvækkende og troværdig i mødet med kunderne
Vi tilbyder
- Fast timeløn
- Et selvstændigt, fleksibelt job. 15 - 20 timer pr. uge
- Planlægning af din egen arbejdsplan (denne behøver ikke være fast)
- Tillid og opbakning
- Gode kollegaer i hele landet
- En plads på holdet i en attraktiv virksomhed
Der er tale om en deltidsstilling, der er velegnet til dig, der ønsker en supplerende indtægt eller ikke er klar til helt at slippe arbejdsmarkedet.
Stillingen kræver, at du har egen bil til rådighed.
Vi søger lige nu kundekonsulenter i Vest- og Sønderjylland.
Lyder jobbet som noget for dig, vil vi gerne modtage din ansøgning hurtigst muligt og indkalder løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsleder Line Lundsby på 3076 1254.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: