Get latest jobs before others

Erfaren regnskabsmedarbejder

Kammeradvokaten



Erfaren regnskabsmedarbejder

Er du regnskabsmedarbejder med nogle års erfaring og er i stand til at løse regnskabsmæssige problemstillinger selvstændigt? Sætter du en ære i at have ansvaret for små projekter og går du op i at levere høj kvalitet? Så er det måske dig, vi søger til vores fakturateam.

Bliv en del af et enestående hold
Som regnskabsmedarbejder hos Poul Schmith/Kammeradvokaten bliver du en del af vores fakturateam og får herudover et tæt samarbejde med hele økonomiafdelingen. Du vil i det daglige dels have egne kunder som du er ansvarlig for løbende at få faktureret, dels vil du være den som vores fakturacontrollere går til med tungere regnskabsopgaver og endelig er der adhoc opgaverne og mindre projekter, i form af optimering af arbejdsgange mv.

Du vil referere til firmaets Teamleder for fakturacenter og organisatorisk vil du indgå i firmaets økonomifunktion, som består af regnskabsfunktionen, fakturacenter og controlling.

Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og kompetente kolleger i et velfungerende og socialt team med godt humør, plads til alle og fokus på bolden.

Dine arbejdsopgaver
I samarbejde med firmaets øvrige teams i Økonomi vil dine arbejdsopgaver i hovedtræk fokusere på følgende områder:

  • Afregning til kunder
  • Debitoropfølgning
  • Optimering af arbejdsgange og processer
  • Diverse projekt- og udviklingsopgaver
  • Diverse adhoc regnskabsopgaver

Hvem er du?
Du har afsluttet en relevant uddannelse fx HA, cand. merc. aud., HD(R) eller lignende og har 3-5 års erfaring som regnskabs- eller økonomimedarbejder

For at passe ind hos os, forventer vi, at du:

  • har et indgående kendskab til regnskabs- og bogholderiopgaver
  • har flair for mundtlig og skriftlig formidling af økonomiske sammenhænge
  • er tilstrækkelig moden og gennemslagskraftig til at drive egne projekter
  • er kvalitetsbevidst og analytisk
  • har flair for Excel og IT-systemer, og interesserer dig for den teknologiske udvikling med AI og robotisering
  • er god til at have flere bolde i luften
  • er omstillingsparat og fleksibel
  • kan lide at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver

Som person trives du i en videnstung organisation, hvor du konstant udfordres fagligt og personligt af kompetente og nysgerrige kolleger. Du er tillidsvækkende, har gode samarbejdsevner, og det er i en økonomifunktion som vores afgørende, at du er fleksibelt indstillet overfor at tage fat der, hvor der er mest behov. Du er stærk til at prioritere og tilrettelægge arbejdet, og er kvalitetsbevidst med en nøje afvejning af, hvornår der er behov for at gå i detaljer. Desuden er du initiativrig, ambitiøs og i besiddelse af et højt energiniveau samt et godt humør.

Vil du vide mere
Du bliver en del af en arbejdsplads, der altid er i udvikling, og som er præget af en professionel og ordentlig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere. I en travl hverdag har vi fokus på de gode løsninger og har et stort fokus på medarbejdertrivsel og -udvikling.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en god pensions- og sundhedsordning samt lækker frokostbuffet. Der er rig mulighed for, at du kan lære dine kolleger at kende på tværs af hele firmaet ved de mange sociale arrangementer, f.eks. ved de to store årlige firmafester eller ved arrangementerne i de medarbejderdrevne foreninger. Vi sidder i semiåbne, lyse og moderne kontorer på Kalvebod Brygge.
Har du spørgsmål til stillingen eller os som firma er du velkommen til at ringe til, økonomichef Susanne Anker-Møller på telefon 25 10 05 07 eller Teamleder for fakturacenter Jette Brink på telefon 25 43 03 06.

Send din ansøgning allerede i dag
Er stillingen noget for dig, så upload din ansøgning og cv snarest muligt og senest den 26. maj 2024. Vi gør opmærksom på, at vi kun modtager ansøgninger elektronisk. Vi indkalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Kalvebod Brygge 32, København V

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Kammeradvokaten



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 26 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Kammeradvokaten

/Advokatfirmaet Poul Schmith, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V

Vi er et privat advokatfirma og skræddersyer løsninger til vores kunder inden for stort set alle juridiske rådgivningsområder og faciliterer juridiske processer fra start til slut.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2554439//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.