Project Sales Engineer
Union Engineering
Union Engineering er verdens førende producent af procesanlæg til fremstilling og genindvinding af kulsyre (CO2). Kulsyre anvendes inden for fødevaresektoren samt industrien og fremstilles ved at raffinere røggas ved hjælp af kemiske processer, eller den udvindes fra fermentering. På globalt plan har vi installeret mere end 1000 anlæg siden 1972. Virksomheden er meget videnstung, markedsorienteret og internationalt orienteret. Union Engineering blev i 2017 en del af Pentair.
Project Sales Engineer
Komplekse tilbudsprojekter inden for grøn procesteknologi
Carbon capture spiller en afgørende rolle i at opfylde vores fremtidige mål om at reducere CO2-udledninger og beskytte vores planet. Som Project Sales Engineer hos Union Engineering vil du have mulighed for at være en del af denne revolutionære teknologi og bidrage til at fremme bæredygtige løsninger for fremtiden. Union Engineering har opbygget unikke kompetencer indenfor disse områder gennem mere end 80 år. Organisationen tæller i Danmark ca. 100 specialiserede medarbejdere - primært ingeniører, maskinmestre og teknikere, som arbejder tæt sammen med kolleger i Europa, USA og Asien.
Nøgleposition inden for teknik, kalkulation og koordinering
Union Engineering udvikler og leverer store komplekse procesanlæg, hvor nøglen til en succesfuld projektgennemførelse ikke mindst ligger i salgs- og projekteringsfasen. Som Project Sales Engineer har du en central rolle som projektleder i hele tilbudsfasen fra de første overslag, til der afgives firm bid. Der er tale om et meget alsidigt job med både komplicerede tekniske og kommercielle aspekter, stærke interne processer, adgang til gode IT-værktøjer til projektstyring og god støtte og oplæring fra kompetente kolleger. Blandt dine ansvarsområder i processen, hvor de teknisk komplicerede tilbud bliver udarbejdet, kan nævnes:
- Gennemgang af tendermateriale
- Deltagelse i den tekniske afklaring internt i organisationen og eksternt med kunderne
- Deltagelse i konfigurering af anlæg i tæt samarbejde med procesingeniørerne
- Indhentning af specifikationer og tilbudsmateriale både internt og hos underleverandører
- Udarbejdelse af kostkalkulationer og detaljerede tilbudsbudgetter
- Udarbejdelse af tilbudsdokumenter og sikring af, at alle deadlines overholdes
- Deltagelse i risikoanalyse
- Bidrage til udvikling og forbedring af salgsværktøjer og tilbudsprocessen
- Have et tæt samarbejde med Project Sales Managers
Og - vigtigst i denne proces - at styre tilbudsprojektet fra forespørgsel til ordre.
Teknisk baggrund, kommerciel interesse og en struktureret tilgang
Du har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, produktionsteknolog eller lignende. Du har flere års erfaring fra en lignende rolle i feltet mellem salg, projektering og projektledelse i en international projektvirksomhed. I jobbet får du mange snitflader internt og eksternt, og det er vigtigt, at du trives i et miljø med mange interessenter. Du befinder dig godt i en hverdag, hvor opgaven kræver fordybelse i tekniske detaljer og kalkulationer, og i en virkelighed, hvor kundens ændrede prioriteringer nogle gange kan kræve, at du fokuserer på andre opgaver. Det vigtigste er, at du kan skabe overblik og bevare fokus på det overordnede mål. For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du er vedholdende og overbevisende. Du formår at skabe fremdrift og prioritere opgaver, så virksomheden bruger kræfterne der, hvor mulighederne for at opnå succes er størst. Det er en forudsætning, at du taler og skriver engelsk flydende og en fordel, hvis du kan begå dig på dansk i det daglige samarbejde på sitet i Fredericia.
Udfordrende job i en global virksomhed med lokale rødder
Du tilbydes en central rolle i et internationalt miljø med stærke lokale værdier. Virksomhedskulturen er stærk, og sammenhold og godt kollegaskab går hånd i hånd med høje ambitioner. Du vil komme til at arbejde med førende teknologier i en professionel salgsorganisation, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Du vil blive en del af Union Engineerings erfarne Project Sales Engineer team, som vil støtte dig i oplæringen af jobbet.
Du vil referere til Global Sales Support Manager, som også arbejder ud fra sitet i Fredericia.
Kontakt Jesper Nielsen eller Marco Jespersen ved PeopleLink på 6610 2015 for yderligere oplysninger, eller send os din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’ hurtigst muligt.
About Pentair Pentair makes the most of life’s essential resources, from great tasting water straight from the kitchen faucet to industrial water management and everywhere in between. We deliver solutions that help people move, improve, and enjoy water, and sustainable applications that help ensure the health of the world. Pentair had revenue in 2021 of approx. $3.8 billion, and trades under the ticker symbol PNR. With approximately 11,250 global employees serving customers in more than 150 countries, we work to help improve lives and the environment around the world. To learn more, visit www.pentair.com.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: