Get latest jobs before others

Teknisk begavet forretningsanalytiker til ERP produktudvikling

Økonomistyrelsen



Teknisk begavet forretningsanalytiker til ERP produktudvikling

Økonomistyrelsen er en stor it-organisation, hvor vi driver og udvikler en større portefølje af it-løsninger, som anvendes bredt i staten til at afvikle og understøtte den daglige drift på blandt andet økonomi-, løn- og HR-området.

I Team Navision Stat ejer og udvikler vi en af de største løsninger i porteføljen, nemlig Navision Stat, som vores kunder bruger til deres daglige økonomistyrings- og regnskabsopgaver. Navision Stat er en ERP-løsning baseret på Microsoft Dynamics NAV, og vi har mere end 400 kunder på løsningen.

En af vores dygtige kolleger har fået nyt job, og vi søger derfor en ny kollega, som har mod på faglige udfordringer og tværgående samarbejder såvel internt som eksternt. Du vil blive en del af vores velfungerende team, hvor dialog og samarbejde er en del af hverdagen.

Om stillingen
Vores vigtigste mål er, at sikre at Navision Stat er en stabil løsning, som kontinuerligt videreudvikles, så den også fremadrettet lever op til kundernes forventninger og ønsker og samtidig understøtter udefrakommende krav.

Dine primære arbejdsområder vil være at være domæneansvarlig for vores generiske integrationssnitflade, GIS, og være en del af domænet elektronisk fakturering/NemHandel, som er to af vores mere tekniske domæner.

Dine daglige arbejdsopgaver vil være at:

  • analysere udefrakommende krav og vores kunders behov på kort og længere sigt
  • yde systemrådgivning og udføre 2. level support
  • udarbejde kravspecifikationer og indgå i dialog med teamets programmører om disse
  • sparre med og rådgive teknikere hos vores kunders leverandører og hos samarbejdspartnere i andre myndigheder
  • deltage aktivt i systemtest af ny funktionalitet og opdateringer
  • understøtte afvikling af brugertests ved vores kunder
  • bidrage til systemdokumentation, herunder systembeskrivelser og brugervejledninger m.v.

Om dig
Du er analytisk af natur og er hurtig til at sætte dig ind i teknisk komplekse områder. Du er nysgerrig og holder af at finde nye veje og løsninger. Hvis du allerede har erfaring med xml, schemavalidering og web services eller lignende områder, er det en fordel.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • taler og skriver dansk
  • har erfaring med teknisk analyse, kravspecificering og systemtest
  • har viden om applikationsarkitektur
  • kan oversætte komplekse problemstillinger til systemkrav
  • er struktureret, metodisk og procesorienteret i dit arbejde
  • har gode samarbejdsevner og sætter en ære i at have gode relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du har måske erfaring med lignende opgaver fra tidligere stillinger, eller du er nyuddannet datamatiker, professionsbachelor i økonomi og it, ingeniør, datalog eller lignende.

Om os
Team Navision Stat hører til i Kontor for Økonomisystemer. Du får 15 kollegaer, som arbejder med: Forretningsanalyse, programmering, kommunikation, forretningsarkitektur og UX/UI. Vi har et højt engagement og lyst til at skabe den bedste økonomi- og regnskabsløsning for vores kunder. Vi arbejder dedikeret og målrettet, men der er også højt til loftet og plads til humor og et godt grin.

I Økonomistyrelsen kommer du til at indgå i et fagligt spændende og stærkt miljø, hvor du vil komme til at arbejde med dygtige og engagerede kolleger, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har en uformel omgangstone med plads til forskellighed, og vi respekterer hinandens personlighed og faglighed.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem leder og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Hvis du har lyst til at læse mere om nogle af de ting, vi laver i teamet, kan du læse mere her.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om Økonomistyrelsen eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Mette Due Steffensen på 2476 0089 eller [email protected].

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på dansk med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Ansøg” senest søndag d. 23. juni 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landgreven 4, København K

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 23 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Økonomistyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Økonomistyrelsen

Landgreven 4, 1301 København

I Økonomistyrelsen er vi ca. 300 ansatte, der hver dag arbejder for at gøre det nemmere og mere enkelt for statslige og offentlige institutioner at løse deres kerneopgaver effektivt til gavn for borgerne. Vi har ansvar for økonomistyring, Statens Indkøbsprogram og en række af statens it-systemer.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2584335//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.