Get latest jobs before others

Leder søges til udbygning af den prisbelønnede sociale indsats "Opgang-til-Opgang"

Aarhus Kommune



Leder søges til udbygning af den prisbelønnede sociale indsats "Opgang-til-Opgang". Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Ansættelsesstedet vil være på Jægergården samt i Tilst.
Har du en tydelig ledelsesprofil og brænder du for at skabe mærkbare forskelle for familier gennem tværfaglig koordinering, så skal du søge stillingen som leder for det nye Opgang-til-Opgang i Tilst.

Opgang-til-Opgang er en metode – en helhedsorienteret tilgang til det relationelle velfærdsarbejde, der altid tager udgangspunkt i, hvad det gode liv er, for de borgere man arbejder for og med og altid med et Jobfirst-perspektiv. Projektets fundament er den tværgående medarbejdersammensætning, som består af medarbejdere fra børn og unge-, sundheds-, beskæftigelses-, social- og fritidsområdet. Det organisatoriske ophæng for Opgang-til- Opgang i Tilst ligger i Center for Særlig Jobrettet Indsats i driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri.

Metoden tog første gang form i 2019, som en del af et udviklingsprojekt i Gellerup. Siden har mere end 60 familier været en del af projektet, hvor sigtet er at forældrene får tilknytning til arbejdsmarkedet, at børnene kommer i skole og deltager i fritidsaktiviteter, og at der tages hånd om eventuelle sundhedsudfordringer. Det tydelige jobfokus og den tværfaglige metodik har været afgørende, og er en del af succesen bag projektet.

Om jobbet:
I september 2023 besluttede byrådet i Aarhus at gøre Opgang-til-Opgang til en varig indsats i Gellerup, samt at udbygge tilbuddet til også at omfatte Viby og Tilst. Vi søger derfor en leder til indsatsen i Tilst, som vil videreføre, udvikle og forankre metoden – i et tæt samarbejde med de øvrige 2 Opgang-til-opgang teams i Gellerup og Viby.

Din opgave bliver at etablere, udvikle og forankre et nyt Opgang-til-Opgang i Tilst, med respekt for metoden og erfaringerne fra projektperioden i Gellerup. Du skal indenfor det første år:

  • Ansætte et team af cirka 5-6 medarbejdere på tværs af børn og unge-, sundheds-, beskæftigelses-, social- og fritidsområdet.
  • Planlægge og gennemføre træningsforløb og workshops for dit team af medarbejdere.
  • Sikre at teamet er klar til rekruttering af de første familier i januar 2025.
  • Opbygge relevante netværk i området, på tværs af kommune, civilsamfund og boligorganisationer.
  • Opbygge en organisering omkring opgaverne, der sikrer en stærk konsolidering af teamet i Tilst, men også muliggør en løbende koordinering med indsatserne i Gellerup og Viby.

Link til mere info om Opgang-til-Opgang:

Aarhus viser nye veje til velfærd i udsat boligområde

Opgang til Opgang viser vejen til velfærd i udsat boligområde - SUS

evalueringsrapport-opgang-til-opgangpdf.pdf (aarhus.dk)

https://socialraadgiverne.dk/den-gyldne-socialraadgiver-2023/

Din profil:
Vi lægger vægt på at du:

  • har stor viden om myndighedsarbejde og mod til at insistere på, at det er en fordel at kunne træffe afgørelser tæt på og sammen med borgerne.
  • har et bredt kendskab til det kommunale velfærdsarbejde.
  • har været personaleleder for medarbejdere med flere forskellige faglige baggrunde og kender til vigtigheden af at lytte til forskellige sproglige diskurser og dermed lede differentieret.

Relationelle kompetencer

  • Du skal kunne sætte dig i medarbejdernes sted og på samme tid vejlede og udfordre dem. Du skal have fokus på at udvikle både den enkeltes og teamets psykologiske tryghed med henblik på at opnå de bedste læringsrum til gavn for familierne.

Motiverende

  • Du skal kunne coache og motivere medarbejderne og sætte deres monofaglige viden, kompetencer og erfaringer i spil. Samtidig skal du sætte en ramme for det tværprofessionelle samspil, hvor det er tydeligt for alle hvad teamets samlede mål er, og hvilken værdi de enkelte fagligheder har i det samlede.

Strategisk tænkende

  • Du skal gå forrest i forhold til at skabe sammenhæng mellem indsatsens vision og mål – og være garant for at det omsættes til konkrete handlinger. Du skal desuden have forståelse for arbejdet i en politisk ledet organisation.

Kommunikationskompetence

  • Du skal kunne kommunikere tydeligt og situationsbestemt både internt og eksternt og være med til at skabe en fortælling om indsatsen, som giver mening for både borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Koblingskompetence

  • Du skal forstå og opbygge relationer mellem medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, og have en nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejde.

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har sikkert en socialfaglig, sundhedsfaglig eller akademisk baggrund måske toppet med en lederuddannelse eller lyst til en lederuddannelse.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder et spændende lederjob med en høj grad af selvstændigt ansvar, løbende ledelsesmæssig sparring, inddragelse i beslutningsprocesser og ikke mindst dygtige og engagerede lederkolleger.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. oktober 2024

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.

Endelig lønfastsættelse sker efter aftale med den aftaleberettigede faglige organisation på baggrund af ansøgerens kvalifikationer

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mette Skou Seiersen på telefon +4541855968.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 16-08-2024

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 22. august 2024 og den 27. august 2024.

Om os
Centeret er en del af driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
I centeret varetager vi den beskæftigelsesrettede indsats for aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse over 30 år. Vi er ca. 130 ansatte fordelt i fem afdelinger. Fire afdelinger arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Herudover driver vi den bydækkende Sanktionsenhed, som vurderer borgers rådighed. Fælles for alle afdelingerne er, at vi arbejder tæt sammen i et teamsamarbejde mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter. På vores hjemmeside kan du læse mere om Center for Særlig Jobrettet indsats

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

16-08-2024

Afdeling: Center for særlig jobret. indsats Afd1 L

Ansøgningsfrist: 16 August 2024

Placering: Værkmestergade 15B, 8000, Aarhus C, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2592294//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.