Get latest jobs before others

Vil du gøre en forskel for erhvervskunderne i Esbjerg – sådan for alvor?

Sparekassen Kronjylland



Har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab og et inspirerende fagligt miljø i vores erhvervsteam i Esbjerg? Så er du måske den senior erhvervsrådgiver, vi er på udkig efter.

Til vores afdeling i Esbjerg søger vi en dygtig senior erhvervsrådgiver, der har lyst til at bidrage til vores mission om at udvide vores erhvervsrådgivning endnu mere i og omkring Esbjerg. Dig, der er nået til et sted i din karriere, hvor du ønsker stor indflydelse på dit eget job, vil skabe resultater, der kan mærkes, og ønsker at udfordre dig selv.

Du får stor opbakning og frihed til både at åbne døre til nye kunder, skabe gode kundeoplevelser og løbende at udvikle dig fagligt og personligt. Det gør du blandt andet gennem værdifuld faglig sparring med erhvervsteamet og vores tilknyttede specialister og gennem de indsigter, du opbygger gennem et meget tæt samarbejde med spændende erhvervskunder. Derudover har du naturligvis adgang til løbende efteruddannelse eller til yderligere specialisering, hvis du på et tidspunkt ønsker det.

Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage har du fundet dig godt til rette i Sparekassen Kronjylland og i vores erhvervsrådgivning. Det har du især, fordi:

  • Du har gennemgået vores 100 dages onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende. Da du har en mindre portefølje af erhvervskunder med plads til udvikling, har du allerede været i dialog med en stor del af kunderne og fået et godt billede af porteføljen. Du er også i fuld gang med at planlægge, hvilke nye kunder du ønsker at udvide den med – og hvordan.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Din udadvendte og nysgerrige tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input og godt humør.

Efter et år er du blevet en eftertragtet sparringspartner for både kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed og voksende forretningsomfang. Det lykkes du særligt godt med, da:

  • Du kommer hele vejen rundt om virksomhedernes erhvervsøkonomi – og hvor det er aktuelt, inddrager du relevante specialister; for eksempel fra Sparekassens Trade Finance-team. Du udfordrer også kunderne på et strategisk niveau eksempelvis via strategiværktøjet Business Model Canvas.
  • Du positionerer Sparekassen Kronjylland endnu mere på det lokale landkort og er med til at gøre os til et naturligt valg for områdets erhvervskunder.
  • Du er fagligt stærk og har et godt kredithåndværk – samtidig kender du alt til kundernes behov for opmærksomhed, hastighed og høj kvalitet. Dine kunder oplever, at du er tilgængelig, og at de hører uopfordret fra dig.
  • Din evne til at kommunikere med alle kundetyper gør det let for dig at vedligeholde din stærke relation til erhvervskunderne. Du nyder at være i tæt kontakt med kunderne og skaber hver dag gode kundeoplevelser.
  • Du opdyrker aktivt nye forretningsmuligheder og udbygger løbende din portefølje med flere gode erhvervskunder, som du møder, når du er aktiv i vores markedsområde og i forskellige netværk.
  • Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af. Du nyder at være en del af et erhvervsteam, der har korte beslutningsveje og en stor lyst til at spille hinanden gode.
  • Du følger nysgerrigt med i erhvervslivet i Esbjerg og omegn og er godt i gang med at gøre dig synlig og relevant i de lokale netværk og erhvervsaktiviteter.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Får energi af at samarbejde med erhvervskunderne
  • Er en dygtig holdspiller
  • Trives med korte deadlines
  • Har en finansiel uddannelse på HD-niveau, er stærk på erhverv og kan dit kredithåndværk

Derfor skal du (også) søge jobbet
Du kan se frem til en vigtig plads i en solid organisation i vækst og til at blive en del af en nyere og velfungerende afdeling, hvor vi har tradition for at placere os på de øverste pladser, når det kommer til medarbejder- og kundetilfredshed. Vi holder af at have et godt fællesskab, og vi mødes som regel mindst fire gange om året til sociale aktiviteter uden for Sparekassen.

Du kommer med på holdet på et yderst spændende tidspunkt, da vi samtidig med dig søger en ny leder til erhvervsteamet. Vi er dermed for alvor klar til at flytte afdelingens erhvervsrådgivning til nye højder og nye markedsområder!

Sammen med dig ønsker vi at skabe det job og de rammer, du lykkes bedst i. Vi drømmer nemlig om, at vi er hinandens bedste jobmatch mange år frem i tid. Du får derfor rig mulighed for at forme dit eget job, påvirke afdelingens videre retning og succes og til at sætte dig præg på erhvervsområdet. Forhåbentlig på sigt også på Sparekassens øvrige vækst i nabokommunerne. Samtidig kan du se frem til fleksible rammer, da vi har stor forståelse for, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Ansøg nu!

Søg jobbet

Arbejdssted:
Esbjerg

Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Martin Nyborg-Lindinger: 24 61 91 20
Senior HR-partner Mette Møller Eriksen: 26 87 92 84

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sparekassen Kronjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2592522//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.