Get latest jobs before others

Ledig Introduktionsstilling i Ortopædkirurgisk afdeling

Region Midtjylland



Regionshospitalet Horsens, stillingsnr. 6006-05-42-i-02
Vil du gerne indenfor på en ortopædkirurgisk afdeling, hvor du lærer de ortopædkirurgiske behandlingsmetoder samt akutkirurgi?

Ved Ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Horsens har vi en introduktions-lægestilling ledig til besættelse den 1. september 2024.

Vi tilbyder
Afdelingen dækker ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau – og vi har kompetencer indenfor hånd, skulder/albue, hofte og knæalloplastik, knæligamenter og idrætstraumatologi, samt fod/ankelkirurgi. Herudover dækker vi skulder, fod/ankel, hofteskopi og idrætstraumatologi på regionsniveau. Regionshospitalet Horsens har status som akutsygehus, hvor vi skal dække traumemodtagelsen – herunder den akutte ortopædkirurgi.

Du kan forvente
Som introduktionslæge bliver du tilknyttet speciallægerne i kompetenceområderne, hvor der er stor mulighed for oplæring. Du får særlige dage i vores klinik, hvor der også er superviseret idrætsklinik, dage i Dagkirurgien samt dage med funktioner på Operationsgangen – her vil du operere selvstændigt eller sammen med andre under supervision. Herudover kan du i dagtid blive tilkaldt til Akutafdelingen - om natten har du vagten i Skadestuen fra kl. 22 til kl. 8. Du vil derfor få mulighed for en grundlæggende uddannelse indenfor et bredt spektrum af ortopædkirurgien. Du kan forvente tilskud til kursusaktivitet – eksempler på kurser er ATLS, AO basic, Basiskursus i artroskopisk kirurgi, muskuloskeletal ultralyd.

Med introduktionsstillingen er det meningen, at du skal blive klar til en hoveduddannelsesstilling. Derfor vil der være mulighed for et mindre forskningsprojekt. Vi har to forskningsansvarlige i afdelingen, som vil hjælpe med dette.

Uddannelse prioriteres meget højt og vi har både en uddannelses ansvarlig overlæge og yngre læge. Der holdes jævnligt uddannelsesmøder, hvor alle yngre læger og ledelsen sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge deltager. Vi har vores egen artroskopisøjle, hvor man kan øve sig på en model i vores klinik.

Vi er en velfungerende afdeling, hvor god stemning og humor bliver vægtet højt. Som ansat på Regionshospitalet Horsens har du mulighed for at benytte dig af de forskellige wellness tilbud, der er til medarbejderne – chill out room, massage, take away samt forskellige muligheder for idræt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afdelingen har aktuelt et mellem- og bagvagtslag. Som introduktionslæge bliver du placeret i mellemvagten og vil have delt vagt (kl. 8-15 og kl. 15-8). Mellemvagterne har 8 skiftet vagt. Aflønning er i henhold til overenskomst med FAYL.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte cheflæge Karsten Krøner på tlf.: 2323 8688 eller på mail: [email protected] , uddannelsesansvarlig overlæge Per Møller Hansen på tlf.: 7842 7186 eller på mail: [email protected] eller afdelingslæge- og uddannelsesansvarlig yngre læge Martin Lundorff på tlf.: 7842 7288 eller på mail: [email protected]

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 12.07.2024.

Se i øvrigt afdelings hjemmeside på: www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/ortopaedkirurgi/

Ansøgningsfrist
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest mandag den 08.07.2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Ortopædkirurgi, læger

Ansøgningsfrist: 08 July 2024

Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (08 July 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2594117//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.