Get latest jobs before others

Sygeplejerske til vagtfri stilling i Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Sygeplejerske til vagtfri stilling i Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé
Har du som sygeplejerske interesse for substitutionsbehandling og finder du dette arbejde betydningsfuldt?
Så er det måske lige dig, vi søger.

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé er en enhed i Rusmiddelbehandling København, der tilbyder rusmiddelbehandling til ca. 430 borgere efter servicelovens § 101 og medicinsk behandling efter sundhedslovens § 141 og 142. Enheden består af Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé, de fremskudte rusmiddelbehandlingsteams og Ambulatoriet Vesterbro.

Den ledige stilling er på Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé.

Personalegruppen er tværfaglig sammensat og er bestående af rusmiddelbehandlere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og afdelingslæger, der gennem tværfaglig organisering varetager behandling af rusmiddelbrugere med komplekse psykosociale og medicinske problematikker.

Om stillingen
De sundhedsfaglige opgaver retter sig mod iværksættelse af og opfølgning på den medicinske behandling i tæt samarbejde med lægerne, medicindosering, udlevering af medicin til borgerne, screening for hepatitis og hiv, håndtering af rusmiddelsrelaterede psykiske og somatiske lidelser. Derudover er der et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører og andre samarbejdspartnere, så som den sociale hjemmepleje, hospitaler, distriktspsykiatri, praktiserende læger, herberger, bosteder m.m.

Du bliver en del af et hus, hvor du får 30 engagerede og hjælpsomme kollegaer. Du vil primært være tilknyttet den sundhedsfaglige gruppe, som består af i alt fem sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, som samarbejder tæt med enhedens tre læger. Der er dagligt morgenmøder, ugentlige faggruppemøder og tværfaglige behandlingskonferencer mv.

Stillingen er på 34 timer ugentligt. Funktionen ligger i dagtimerne fra mandag til fredag med fast fri hver anden onsdag og hver weekend og på helligdage.

Din profil
Vi søger en sygeplejerske, der kan arbejde selvstændigt og struktureret i en ambulant funktion og som har interesse og viden indenfor psykiatri og somatik, og kan omsætte denne viden i samarbejdet med mennesker, der grundet problematisk opioidbrug og livsstil har brug for kompleks støtte fx i form af brobygning til andre sundhedsfaglige tilbud. Du er med til at gøre en forskel for socialt udsatte og udligne uligheden i sundhed for disse mennesker.

Vi forventer, at du

  • er uddannet sygeplejerske – også gerne nyuddannet
  • har kendskab eller ønske om kendskab til substitutionsbehandling og/eller et ønske om at blive ekspert indenfor området herunder COWS og SOWS-score.
  • kan varetage medicinhåndtering og gerne blodprøvetagning
  • arbejder sikkert i diverse it-systemer
  • kan lide kompleksiteten i arbejdet med målgruppen og erfaring med konflikthåndtering, gerne med Low Arousal
  • kan bidrage til at sikre sammenhængskraft i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
  • brænder for arbejdsopgaverne med udsatte, har gode samarbejdsevner og godt humør
  • er engageret og ansvarlig i dit virke som sygeplejerske

Vi tilbyder

  • supervision
  • oplæring ved læger og sygeplejersker i de sygeplejefaglige opgaver
  • tværfaglig sparring på daglig basis
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor det gode samarbejde er i centrum og der er højt humør
  • et job med faglige og personlige udfordringer og hvor arbejdsdagene aldrig er ens
  • diplommodul i recovery og rehabilitering indenfor to år
  • arbejdstid i dagtimerne på hverdage

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2024 eller snarest derefter og er på 34 timer ugentligt med fri hver anden onsdag. Løn i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Jannie Grandt Thomsen på 2041 9629.

Søg via linket senest torsdag den 18. juli 2024
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 24. juli. Hvis du er forhindret denne dato grundet ferie, skriver du dette i din ansøgning, og hvornår du vil have mulighed for at deltage i en evt. samtale.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Pleje

Pædagogik

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 18.07.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 July 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2594883//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.