Get latest jobs before others

Pædagog til den velfungerende børnehave Slottet | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagog til den velfungerende børnehave Slottet
Søger du en børnehave, som er velfungerende med høj faglighed, godt arbejdsmiljø og at der er økonomi til at dække ind med vikar, når der er brug for det?
Så læs med!

Vi tilbyder

  • En høj faglighed omkring dig, med strukturerede voksne samt en feedbackkultur, hvor vi stiller os nysgerrige på hinandens praksis.
  • Vi holder niveauet højt, og vi skaber plads til udvikling
  • En helt fast grundstruktur i huset, som alle følger – og alligevel mulighed for at afprøve nye ideer.
  • Et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Du vil blive sat ind i vores teoretiske tilgang.
  • Et hus hvor fokus altid er, at dele børnene op i mindre grupper, så vi bedre kan tilpasse de tilbudte aktiviteter

Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.

Vores forventninger til dig er, at du

  • er en pædagog med masser power og elsker arbejdet med små børn, og som kan se børns behov og tilsidesætte dine egne. Du er ikke bange for at være nysgerrig og stille dig undrende over for din kollegas praksis
  • kan være helt nede på gulvet, lege og være skør sammen med børnene, og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine
  • går op i faglighed, kan omsætte teori til praksis samt mod på at lære mere om og arbejde ud fra Pär Nygrens omsorgsteori
  • Ser vigtigheden i at følge en struktureret hverdag, med tydelige rammer for børnene
  • Overholder de aftaler der er besluttet, og nedskrevet i vores personalehåndbog
  • Har et særligt fokus på børn i udsatte positioner
  • Trives i at arbejde selvstændigt, med en lille gruppe børn
  • Kender til vigtigheden i at give og modtage feedback – så vi sammen kan udvikle vores faglighed

Om børnehaven
Børnehaven Slottet er en hyggelig, lille børnehave på Østerbro. Vi har 60 børn, fordelt på tre stuer i to etager. I stuen er der to stuer, og på førstesalen er der en stue. Der er otte faste voksne i huset, fem pædagoger – heraf en pædagog med ledelsesfunktion – og tre medhjælpere. Ud over det, har vi ansat en flyver i huset.

På Slottet kender alle børn og voksne hinanden og det er et trygt og omsorgsfuldt miljø for både små og store.

Om formiddagen er der altid planlagt aktiviteter for børnene på egen stue eller ture ud af huset eller i planlagte grupper på tværs af stuerne. Vi laver ugeplaner med aktiviteter på alle tre stuer ud fra børnegruppens nærmeste udviklingszone, og hvad de viser os, de har brug for. Vi arbejder med børneinddragelse – og lytter til børnenes ønsker og ideer.

Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med børnenes forældre, og er i daglig dialog med dem om deres børn om både stort og småt.

Vi er "skæld ud fri" zone, og vi justerer altid vores aktiviteter efter børnenes behov.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 7.15-17.00, og vi forventer at du både kan åbne og lukke.

Mere information
Se mere på vores hjemmeside eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 2033 6442.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest mandag den 23. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 23.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 23 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2594915//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.