BI/ETL udvikler
BHJ A/S
BI/ETL udvikler
Verden er fuld af data og datakilder, og der ligger uanede potentialer i at udnytte disse data til gavn og nytte for udvikling af vores forretningsområder BHJ og Essentia Protein Solutions. I Global IT har vi et eksisterende Data Warehouse, som primært indeholder data fra vores interne systemer. En stigende efterspørgsel fra vores organisation gør, at dette skal udvides med langt flere data og tillige udvikles til i større grad at kunne understøtte forretningen. Vi har derfor brug for dig, som kan hjælpe med at gøre disse data brugbare og værdiskabende for vores brugere? Vi er et mindre BI team, så din mening vægtes højt, og du får mulighed for at sætte dit eget præg på vores BI landskab og din arbejdsdag. Vejen fra tanke til handling er kort, og vi prioriterer at få løsningerne ud at leve i organisationen og herefter videreudvikle dem i samarbejde med brugerne. BI teamet er en del af vores Global IT-afdeling, som består af ca. 20 dygtige og erfarne kolleger, der primært arbejder i Gråsten. Vi udvikler og vedligeholder vores infrastruktur, NAV/BC løsninger, BI platform, og vores egenudviklede produktions-/sporingssystem. Global IT er en Shared Service funktion for BHJ og Essentia Protein Solutions - to selskaber ejet af The Lauridsen Group, Inc. IT er et strategisk højt prioriteret indsatsområde i BHJ A/S, som understøtter forretningen i BHJ og Essentia Protein Solutions i den fortsatte vækst.
Ansvarsområder og opgaver
Din primære opgave vil være at identificere, hvilke data der er brug for, og herefter sørge for indsamling, modellering og uploading til vores Data Warehouse. Det vil ofte ske i tæt samarbejde med vores brugere og Business Intelligent teamet, men du vil også selv skulle drive processen og være tovholder på opgaverne.
Udover at drifte og udvikle vores eksisterende ETL og Data Warehouse miljø, drifter og udvikler vi også tabular modeller og Power BI apps. Du har derfor en naturlig interesse for hele Microsofts BI Stack og byder ind med input og eventuelle forbedringsforslag.
Opgaverne omfatter:
- Datawarehouse, vedligehold og udvikling og udvikling
- Datawarehouse, vedligehold og udvikling
- ETL opgaver (Extract, Transform & Load)
- Data- og forretningsanalyser i samarbejde med forretningen
- Integrationsopgaver
- MS SQL Server (T-SQL, Integration Service, Analysis Services)
Har du kendskab til tabular model, og kan bygge en Power BI app er dette en fordel, men ikke et krav.
Kompetencer og personlig profil
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring med at arbejde med ETL processer og datamodellering, og tillige har en stærk interessere i at arbejde med BI og data i bred forstand. Din uddannelsesmæssige baggrund er knap så vigtig, men du kender til værdien af data, og hvad man kan bruge den til - ligesom du er åben og nysgerrig af natur.
Vi tilbyder
et job:
- i en velfunderet og international virksomhed i vækst
- i en virksomhed med en stærk kultur, hvor der er en klar vision, mission og stærke værdier
- i et team, hvor tonen er uformel, og hvor vores ydelser er efterspurgte
- med udfordrende og afvekslende opgaver, og med mulighed for at præge egen hverdag
- med personlig og faglig udvikling, som understøttes af kurser/træning i bl.a. vores BHJ Academy og en buddy- eller mentorordning
- med en lønpakke, som inkluderer pension og sundhedsforsikring med tilvalg af kantineordning og en aktiv personaleforening
- med fleksibilitet, hvor du kan arbejde fra kontoret eller hjemmefra i ny og næ
Ansøgningsfrist og den videre proces
Er du et godt match, så upload gerne din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside www.bhj.com under Career/Vacant jobs hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte BI Manager Steen Schlüter Persson på e-mail: [email protected] eller tlf. 7435 1249.
Yderligere information omkring vores forretningsområder finder du på www.bhj.com og essentiaproteins.com.
______________________________________________________________________________________
BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.
BHJ forædler kød- og fiskeprodukter fra den globale fødevareproduktion på vores fabrikker i en række lande, så ingredienserne kan anvendes og skabe værdi på andre måder, som f.eks. mad til kæledyr og energi. På den måde er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.
Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.400 medarbejdere.
Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: