Get latest jobs before others

Business Development Manager til salg af digitale produkter på MineTilbud

FK Distribution A/S



Er du ambitiøs og går målrettet efter at realisere det næste salg? Har du lysten og drivet til at identificere og udvikle nye forretningsmuligheder? Så er det måske dig, der skal være vores nye Business Development Manager?

MineTilbud er Danmarks største leverandør af digitale læsninger af tilbudskataloger via app og web og vi har ambitioner om at vækste og udvikle forretningsområdet yderligere. MineTilbud søger derfor en dynamisk og målrettet Business Development Manager, der kan tage ansvar for at tiltrække nye kunder og opnå høje salgsmål. Du vil være en nøglespiller i vores vækststrategi og have ansvar for at identificere og udvikle nye forretningsmuligheder.

Mere end 1.6 mio. danskere besøger hvert år platformen – og interessen for at finde tilbud og inspiration indenfor rigtig mange kategorier er i stor vækst.

Som Business Development Manager skal du være vedholdende og med din digitale salgserfaring og evne få et forretningsområde til at vækste hurtigt. Du skal selvstændigt skabe og udvikle nye kunderelationer. Du får rig mulighed for at sparre med dine dygtige kollegaer, i en virksomhed hvor holdånd og samarbejde er i højsædet.

Du tilbydes
Et salgsjob med selvstændigt ansvar for at etablere nye B2B kunderelationer. Du er en vigtig brik i vores salgs- og driftsorganisation med reference til vores Kommercielle Chef CCO. Du kommer til at arbejde med udgangspunkt fra vores kontor i Søborg.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Opsøge nye markeder, booke og afholde kundemøder samt forhandle aftaler
  • Tilrettelægge din salgsindsats og gennemføre salg af digitale løsninger gennem en rådgivende og værdiskabende tilgang
  • Udarbejde go-to-market strategi for salg til nye kunder og digital eksponering
  • Deltage aktivt i salgsrelaterede kampagner overfor nye målgrupper og kundesegmenter
  • Sikre opnåelse af salgsbudget og dokumenterer i vores CRM system

Gennem rådgivning om MineTilbuds digitale produkter og ydelser, skal du medvirke til at optimere kundens markedsføringsspend, og herigennem sikre vores kunder en effektiv og lønsom kommunikation med de danske forbrugere. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion til virksomheden og produkterne.

Om dig
Du er en udpræget kommercielt indstillet person, der brænder for at skabe nysalg og opbygge relationer. Du er struktureret og arbejder systematisk i forhold til de mål, du har sat sammen med den Kommercielle Chef CCO. Du forstår, hvordan forskellige medier spiller sammen, og det er en fordel hvis du har mindst 5-10 års erfaring med salg af digitale løsninger fra reklame- og mediebranchen.

Jobbet er for dig der:

  • Er en igangsætter, er vant til at drive pipeline og trives i en udadvendt rolle. Er stærk til forhandlinger med god forhandlingsevne
  • Har forretningsforståelse og forstår at arbejde struktureret i CRM-systemer
  • Går målrettet efter et salgsjob i en resultatorienteret virksomhed, hvor der er plads til at udvikle sig
  • Formår at sætte sig i kundens sted, så MineTilbuds løsninger opfylder kundens behov
  • Er udadvendt, empatisk og tillidsskabende og ikke bleg for at ”sparke døren ind” ved at være rådgivende og værdiskabende i sin indgang til salgs dialogen
  • Er en stærk kommunikator både skriftligt og verbalt
  • Er ihærdig, loyal og struktureret
  • Er ansvarlig, proaktiv, lyttende, positiv og kan arbejde selvstændigt

Interesseret?
Send en motiveret ansøgning sammen med dit CV med dokumentation for dine tidligere opnåede salgsresultater i dag. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Kommerciel Chef CCO, Brian Andersen på telefon 4121 3065. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.

Afdeling:
Bredebjergvej 6, Taastrup

Lokation: Søborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FK Distribution A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FK Distribution A/S

Bredebjergvej 6, 2630 Taastrup

FK Distribution formidler digitale tilbud, fysiske reklamer og ugeaviser til de danske forbrugere.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2597629//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.